Hydrogen fik Sannes nervesystem til at falde til ro

Hydrogen stress vand

Sanne har i mange år været mærket af stress og udbrændthed. Det har betydet manglende overskud og livsmod. Da hun begyndte at drikke hydrogenrigt vand og inhalere hydrogen kunne hun tydeligt mærke en forskel på livskvaliteten. Hun begyndte at få mere ro og overskud i hverdagen.

”Jeg mødte hydrogenterapi hos min zoneterapeut, som jeg opsøgte på grund af stress og udbrændthed gennem rigtig mange år. Jeg kunne mærke, at når jeg fik vejledning ift. vitaminer og til at overholde det, og når jeg supplerede det med hydrogenterapi, så havde det en stor effekt på mit nervesystem og på min generelle trivsel. Min følelse af overskud, livsglæde og livsmod.”

Hydrogen gør en markant forskel

”Hydrogen gør en markant forskel. Jeg drikker 2 liter vand om dagen og tager mit hydrogenrige vand med rundt i min flaske – jeg er blevet meget glad for det vand. Når jeg får drukket det, jeg skal, og inhaleret, så kan jeg mærke en forskel i løbet af to dage. Jeg kan bedst beskrive det på den måde, at jeg får lagt en dyne på mit nervesystem. Det er, som om der falder ro på. Jeg får lettere ved at holde fokus. Jeg får lettere ved at huske, og mit humør er bedre.”

”Hvis jeg skal fungere, så skal jeg drikke to liter om dagen og inhalere to timer. Når jeg er inde i en periode, hvor jeg ikke har gjort det, som jeg kunne ønske, så skal jeg gøre det hver dag i en uge til fjorten dage. Og så er jeg tilbage igen, hvor det fungerer. Og så kan jeg nøjes med at inhalere to-tre gange om ugen i to-tre timer. Det vigtigste for mig er, at det kommer i system, og at jeg holder fast i regelmæssigheden, for så er der ingen tvivl om, at det hjælper.”

”Det handler også om at vælge sig selv til, at man har disciplinen til det – så det ikke kun handler om disciplinen til at passe sit arbejde og sine børn, men også at vælge sig selv til og finde disciplinen til det.”

Evnen til at kunne nyde igen

”Det største tab i at være stresset, er, at jeg har mistet evnen til at nyde – til bare at være og nyde. Det er mit udbrændte nervesystem, tænker jeg. Der hjælper hydrogen mig helt automatisk, fordi det lægger en dyne på mit nervesystem.”

”Jeg er der, hvor jeg stadig bliver overvældet over, at det hjælper mig – at det er så tydeligt, at det hjælper mig. Der er stor frustration, når jeg bliver ramt af hverdagen, og jeg glemmer hvor godt, jeg kan have det, når jeg er disciplineret omkring de her ting.”

”Grundfølelsen er der ikke helt endnu. Den kan være der i glimt eller i perioder, men jeg har simpelthen levet i så mange år med kriser, og med at jeg er udfordret, at det er blevet sådan at være mig. Så jeg skal virkelig lære det med at have det godt.”

”Hydrogen gør noget for mit nervesystem, som er svært at beskrive. Jeg har brugt det så længe, at udrensningen ikke er så voldsom, som den har været. Nu kan jeg mærke, at der kommer en hurtigere effekt i min psyke.”

Se hele interviewet med Sanne herunder.

Skriv et svar