Kan H₂ påvirke kroppens energiomsætning?
Med udgangspunkt i Grepl et al. (2025)
Når kroppen arbejder i hvile
Når vi taler om stofskifte, tænker mange på vægt, kalorier og motion. Men kroppens stofskifte handler om langt mere end tallet på badevægten. Selv når vi sidder helt stille, arbejder kroppen konstant. Hjertet slår, hjernen bruger energi, temperaturen reguleres, og cellerne har brug for energi til deres løbende funktioner.
En stor del af kroppens energiproduktion foregår i mitokondrierne, hvor næringsstoffer omsættes til den energi, cellerne kan anvende. Kroppen kan hente energi fra forskellige brændstoffer, især kulhydrat og fedt. Evnen til at skifte mellem disse energikilder betegnes ofte som metabolisk fleksibilitet.
Et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret crossover-studie undersøgte, at 60 minutters inhalation af molekylær hydrogen (H₂) kunne påvirke energiomsætningen hos raske kvinder i hvile (Grepl et al., 2025).
20 kvinder i 60 minutter med 300 ml. hydrogen pr. minut
Studiet omfattede 20 raske og fysisk aktive kvinder med en gennemsnitsalder på 22,1 år. På en forsøgsdag inhalerede deltagerne 99,8 % molekylær hydrogen med et flow på 300 ml/minut gennem en næsekanyle i 60 minutter. På en anden forsøgsdag inhalerede de almindelig luft som placebo. Efter en syv dages washout-periode blev behandlingerne byttet rundt, så hver deltager fungerede som sin egen kontrol (Grepl et al., 2025).
Mens kvinderne sad i hvile, målte forskerne blandt andet iltoptagelse, kuldioxidproduktion, ventilation og respiratory exchange ratio (RER) ved indirekte kalorimetri.
Hvad er RER?
RER er forholdet mellem den mængde kuldioxid, kroppen producerer, og den mængde ilt, den forbruger. Målingen bruges som en indirekte indikator for, hvilke energikilder kroppen anvender.
En højere RER-værdi er forbundet med en større relativ anvendelse af kulhydrat, mens en lavere RER-værdi indikerer en større relativ anvendelse af fedt. I artiklens baggrund beskrives eksempelvis, at et fald i RER fra 0,85 til 0,80 repræsenterer et tydeligt skift fra kulhydrat- mod fedtudnyttelse (Grepl et al., 2025).
Hydrogen påvirkede energiomsætningen
Forskerne fandt en statistisk signifikant effekt af hydrogeninhalation på RER og beregnet fedtoxidation. Sammenlignet med placebo var RER lavere under hydrogeninhalationen, hvilket forskerne fortolkede som en øget anvendelse af fedt som energikilde i hvile (Grepl et al., 2025).
Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er det samme som at dokumentere vægttab. Studiet undersøgte en akut metabolisk respons under én times inhalation. Det viste altså en ændring i kroppens valg af brændstof, ikke et fald i kropsvægt eller fedtmasse.
Et interessant fund hos kvinder med højere fedtprocent
Forskerne fandt desuden, at ændringen i RER fra cirka 30 minutter og frem var negativt korreleret med deltagernes fedtprocent. Studiets forfattere konkluderede derfor, at 60 minutters hydrogeninhalation øgede fedtoxidationen i hvile, og at effekten var særligt tydelig hos deltagere med højere fedtprocent (Grepl et al., 2025).
Resultatet er interessant, men bør fortolkes forsigtigt. Deltagergruppen var lille og bestod udelukkende af unge, raske og fysisk aktive kvinder. Studiet fortæller derfor ikke, om samme respons vil forekomme hos eksempelvis midaldrende kvinder, kvinder efter overgangsalderen eller personer med metaboliske sygdomme.
Det handler ikke nødvendigvis om flere forbrændte kalorier
Et vigtigt skel er forskellen mellem det samlede energiforbrug og valget af energikilde. Studiet viste ikke en signifikant effekt af hydrogen på alle de målte metaboliske variabler. Det centrale fund var ændringen i RER og fedtoxidation.
Det mest præcise er derfor at sige, at hydrogeninhalationen i dette forsøg påvirkede substratudnyttelsen – altså om kroppen relativt set anvendte mere fedt eller kulhydrat som energikilde – frem for at sige, at hydrogen generelt øgede hvilestofskiftet eller kalorieforbrændingen.
Mitokondrierne og metabolisk fleksibilitet
Forskerne fremhæver tidligere eksperimentel forskning, som har vist, at molekylær hydrogen kan påvirke mitokondriel respiration, iltforbrug og ATP-produktion. Det var en del af den biologiske begrundelse for at undersøge, om hydrogen også kunne påvirke hele kroppens oxidative stofskifte (Grepl et al., 2025).
Resultaterne gør det relevant at undersøge H₂ yderligere i relation til metabolisk fleksibilitet. Men dette enkeltstående studie kan ikke fastslå en langtidseffekt eller en bestemt mekanisme hos mennesker.
En vigtig detalje: Flowet var kun 300 ml/minut
Studiet er også interessant i forhold til dosering. Deltagerne inhalerede 300 ml næsten ren H₂ pr. minut i 60 minutter. Forskerne henviser desuden til tidligere forskning, hvor inhalation ved et flow på 250 ml/minut beskrives som en effektiv metode til at transportere molekylært hydrogen til blodet (Grepl et al., 2025).
Det viser, at et relativt lavt hydrogenflow kan være forbundet med målbare fysiologiske ændringer. Det betyder dog ikke, at alle flows eller inhalationstider er lige effektive, eller at der er fastlagt en optimal klinisk dosis.
Kan hydrogen hjælpe kvinder med at tabe sig?
Det kan vi ikke konkludere ud fra dette studie. Forskerne målte ikke længerevarende vægttab, ændringer i taljemål eller udviklingen i kropssammensætning.
Det, studiet dokumenterer, er mere specifikt: Hos 20 unge, raske og fysisk aktive kvinder var en times inhalation af 300 ml/minut molekylær hydrogen forbundet med en akut ændring i energiomsætningen i retning af større fedtoxidation sammenlignet med placebo (Grepl et al., 2025).
Det åbner for relevante forskningsspørgsmål:
- Vil effekten kunne genfindes hos ældre kvinder?
- Hvad sker der ved regelmæssig brug over længere tid?
- Og har ændringen i substratudnyttelse nogen klinisk betydning for metabolisk sundhed?
Det kan dette studie ikke besvare, men det giver et interessant udgangspunkt for videre forskning.
Konklusion
Studiet bidrager med en interessant brik til forskningen i molekylær hydrogen. Resultaterne tyder på, at H₂ ikke kun er relevant at undersøge i relation til oxidativt stress og cellulær signalering, men også i forbindelse med energiomsætning og metabolisk fleksibilitet.
Den vigtigste konklusion er ikke, at hydrogen er en vægttabsbehandling, men at 60 minutters inhalation ved 300 ml/minut gav målbare ændringer i raske kvinders stofskifte i hvile, især en lavere RER og øget fedtoxidation sammenlignet med placebo (Grepl et al., 2025).
Reference
Grepl, P., Botek, M., Krejčí, J., & McKune, A. (2025). Molecular hydrogen inhalation modulates resting metabolism in healthy females: Findings from a randomized, double-blind, placebo-controlled crossover study. Medical Gas Research, 15(3), 367–373.
doi.org/10.4103/mgr.MEDGASRES-D-24-00085



