Her finder du svar på alle de spørgsmål som vi bliver spurgt om hver dag. Check derfor gerne vores FAQ da langt de fleste spørgsmål er grundigt besvaret her.
Hydrogen inhalation er inhalation af molekylær hydrogen og anvendes ofte fordi det giver en hurtigere optagelse i blodet end ved hydrogenberiget drikkevand
At inhalere hydrogen giver en direkte og højere systemisk effekt som sikre Intensiv restitution med hydrogen inhalation fordi det optages direkte via lungerne og giver dermed højere koncentrationer til kroppen langt hurtigere end ved at drikke hydrogenberiget vand.
Velegnet ved målrettet eller intensiv brug
Er hydrogen inhalation sikkert?
I forskningen anvendes typisk koncentrationer på 1–4 % hydrogen blandet med luft.
Hydrogen i disse koncentrationer betragtes som sikkert og har været anvendt i mange kliniske og eksperimentelle studier.
Hydrogenrigt vand (H3O2) er vand (H2O), som indeholder opløst hydrogengas (H2). Hydrogen bliver dannet i vandet gennem en protonudvekslingsmembran mellem en katode og anode. Når du starter for maskinens ioniseringsproces, vil katode-elektroden, som er negativ ladet, tiltrække hydrogen og fordele det i det øvrige H2O vand.
Der skal være en minimumkoncentration på 1000 ppb (1,0 ppm) H2 i vandet, for at det har en virkning. Eftersom H2 er en gasart, som hurtigt forsvinder, er det vanskeligt at opbevare. Det anbefales at drikke hydrogenrigt vand, når det er nylavet.
Stationære vandhaner og transportable iWater-generatorer kan producere hydrogenrigt vand, og nogle af disse kan samtidig ionisere vandet og producere basisk hydrogenrigt vand med H2. hos iWater forhandler vi både større Chanson ioniseringsmaskiner samt kander, vanddispensers og mindre flasker, såkaldte Ionizers, som er nemme at have med på farten.
Hvilken effekt har hydrogeninhalation fra drikkeflaske – og hvad er forskellen på hydrogenterapi?
Forskellen mellem at inhalere hydrogen fra en af vores hydrogenflasker og at bruge et hydrogenterapiapparat som H2 Pure PLUS eller H2 Pure PRO handler primært om mængden og koncentrationen af molekylær hydrogen, du indånder pr. minut.
Det er altså ikke princippet, der er forskelligt – men doseringen.
Hydrogen fra drikkeflasker (All-Day+ og Pocket)
Når du bruger en All-Day+ eller Pocket flaske, kan du producere op til ca. 10 ml hydrogen pr. minut, som kan inhaleres direkte fra flasken (se manual for korrekt metode).
Hydrogenet dannes ved elektrolyse af det vand, du fylder i flasken.
Her anbefaler vi altid så rent vand som muligt for at sikre optimal produktion og stabilitet.
Flaskerne er ideelle til Kombineret drikke- og inhalationsbrug
Manualer:
All-Day+: https://manual.iwater.dk/all-day-plus/
Pocket: https://manual.iwater.dk/pocket/
Hydrogenterapiapparater (H2 Pure PLUS og H2 Pure PRO)
Hydrogenterapiapparaterne er udviklet specifikt til inhalation og producerer markant højere mængder hydrogen:
H2 Pure PLUS: 600 ml hydrogen pr. minut
H2 Pure PRO: 2000 ml hydrogen pr. minut
Her anvendes ultrarent vand i et lukket system, hvilket sikrer meget høj gasrenhed og stabil produktion.
Kort fortalt
All-Day+ / Pocket ca. 10 ml/min Daglig støtte
H2 Pure PLUS 600 ml/min Målrettet terapi
H2 Pure PRO 2000 ml/min Intensiv terapi
Jo højere produktion pr. minut – desto større systemisk påvirkning.
Men det betyder ikke, at flasken “ikke virker”.
Det handler om formål, behov og dosering.
Vi producerer naturligt selv molekylær hydrogen i tarmen. Molekylær hydrogen spiller en stor rolle i at opretholde balance i kroppens naturlige oxideringsproces – det er nemlig antioxidant. Men dårlig livsstil fører til overdreven oxidering, der opstår oxidativ stress i cellerne, og kroppen kan ikke længere følge med.
Derfor kan man tilføre ekstra hydrogen for at opretholde kroppens balance. På samme måde som vi kender det fra antioxidante fødevarer. Molekylær hydrogen vil dog kunne give dig mange flere antioxidanter, end du nogensinde vil kunne spise dig til.
Samtidig er H2 den kraftigste og mindste antioxidant. Den er en effektiv antioxidant forstået på den måde, at den kun angriber de værste frie radikaler i kroppen såsom hydroxylfrie radikaler (OH). Den enkelthed hvormed H2 eliminerer frie radikaler kan ikke overdrives.
H2 neutraliserer de usikre hydroxylholdige radikaler og ændrer formen på dem, så de næsten på magisk vis bliver til vand. Da molekylær hydrogen er så meget mindre, kan den nå ind steder, hvor andre antioxidanter ikke kan. Det gælder fx hjernen. På den måde vil du hurtigere og mere effektivt rense ud i dine celler, udskille de skadelige affaldsstoffer og genskabe balancen i din krop.
Hydrogen (H2) er en gas, som over de sidste 19 år (siden 2007) har vist sig at have et stor potentiale og unikke egenskaber på mange af kroppens udfordringer. Molekylær hydrogens mission er, ligesom andre antioxidanters, at genskabe balance i cellerne ved at eliminere oxidativ stress.
Når vi har oxidativ stress, så er det en tilstand i dine celler, der påvirker hele kroppen – fysisk og mentalt. Derfor kan molekylær hydrogen hjælpe dig, uanset hvor dine udfordringer og gener måtte sidde i kroppen – uanset om det er fysiske gener eller mangel på mentalt overskud.
Oftest vil man opleve, at de to hænger sammen fordi hydrogen er mere end blot en antioxidant. Hydrogen er nemlig også en Hormese og fungerer som en biologisk signalgiver, der genoptræner dine celler.
Indtil nu har vi ofte forklaret hydrogen som verdens mindste og kraftigste antioxidant – en slags “støvsuger”, der fjerner skadelige stoffer. Men det er meget
mere end det. Det viser sig, at hydrogen interagerer direkte med et protein i
cellernes kraftværker (mitokondrierne) kaldet RISP og sætter gang i en proces, der kaldes Hormese som er kroppens intelligente måde at lære på.
Hormese er princippet om, at en lille, kontrolleret mængde stress gør kroppen stærkere som f.eks træning gør. Når du belaster musklen kortvarigt vil den nemlig genopbygger sig selv og bliver stærkere.
Hydrogen gør det sammen ved at give cellen et lille, harmløst “chok” og cellen opgraderer sit eget indre forsvar og energiproduktion.
Hydrogen vs. almindelige antioxidanter
Hvor almindelige antioxidanter som C-vitamin blot slukker “branden” udefra, så lærer
hydrogen din krop selv at slukke branden og forebygge, at den opstår igen og hydrogen er så lille, at det trænger dybt ind i cellerne, hvor intet andet kan
nå ind.
Hydrogen er altså en klogere måde at pleje kroppen på ved ikke blot at slukke for kroppens processer, men ved at sende et signal om at opgradere forsvaret, hvilket vil svare til at give dine celler en daglig fitness-træning, som gør din energiproduktion mere stabil og din krop mere modstandsdygtig. (“The Rieske iron-sulfur protein is a primary target of molecular hydrogen”, Redox Biology 88 (2025).
Molekylær hydrogen er særlig effektiv i forhold til andre antioxidanter, fordi den både er kraftigere og mindre og agere som en hormese .
Når du tilføjer hydrogen, så giver du altså kroppen de allerbedste forudsætninger for at trives. Ved at gøre vilkårene for din krop bedre, så får den mere energi til at opretholde sig selv optimalt. Den kommer ind i god spiral. Hydrogen påvirker alle celler i hele kroppen, og derfor vil du ikke blot kunne mærke færre gener, men også et boost af kropslig funktion, velvære og øget energi.
Hydrogen (brint) (H) er en gasart. Det har atomnummer 1 og en standardatomvægt på 1,008. Det er i sig selv det letteste stof i det periodiske system. Når to hydrogenatomer danner en forbindelse, opstår molekylær hydrogen (H2). Hydrogen findes overalt i naturen.
Molekylær hydrogen er til gengæld sjældent i naturen. To af de steder, hvor molekylær hydrogen kan findes er i sjældne kildespring – og i tarmen på hos både mennesker og dyr. Det er molekylær hydrogen, som er et selektivt antioxiderende signalgivende gas, der kan forebygge og restituere celleskader.
H2 vejer 88 gange mindre end C-vitamin, som er den mest kendte antioxidant og H2 tilfører kun kroppen energi. Hos sunde mennesker produceres i fordøjelseskanalen ca. 10 – 12 liter H2, hvis man spiser grønt og fiberrigt. Den H2, som kroppen selv danner, er i reglen ikke nok til mere end opretholdelse af en sund krop.
“Når antioxidanter i almindelighed neutraliserer frie radikaler gør de det ved at donere en elektron til fire radikaler. Problemet er at disse antioxidanter nu selv mangler en elektron og kan derfor forårsage skade i cellerne fordi de selv kan agerer som en pro-oxidant. Dette kræver at kroppen selv kan lede de brugte antioxidanter ud ved, at neutralisere dem eller udskille dem.
I kontrast til det, så agerer molekylært hydrogen H2 sig helt anderledes ved. Det er en antioxidant imod hydroxyl radikaler (*OH). Det eneste biprodukt der opstår er vand ifølge den reaktion der sker H2 + 2*OH→2H2O”.
Molekylær hydrogen er en selektiv antioxidant, som kan donere elektroner til disse destruktive frie radikaler – uden selv at blive oxiderende. Derved bliver disse oxidative elementer stabiliseret og stopper deres oxidative angreb i kroppen, og bliver ledt ud af kroppen.
Det molekylære hydrogen reducerer også det toxiske peroxynitrit, som er en anden destruktiv oxidant. Samtidig booster det kroppens forsvar ved at forøge produktionen af naturlige antioxidant enzymer såsom glutathion, superoxide dismutase (SOD) og catalase mm.
Der er ikke fundet bivirkninger ved at indtage hydrogen Du kan inhalere så meget, du vil, da det overskydende blot vil blive udåndet eller sluppet som en prut Det skyldes, at hydrogen ikke er et lægemiddel, men naturligt forekommer i kroppen.
Men selvfølgelig sker der nogle processer i kroppen når man pludselig får så meget mere hydrogen end kroppen er vant til.
Hydrogen interagerer nemlig direkte med et protein i cellernes kraftværker (mitokondrierne) kaldet RISP som sætter gang i det som kaldes en hormese og de dårlige celler får et lille, harmløst “chok” som vil opgraderer cellens eget indre forsvar og energiproduktion.
Hydrogen skaber en positiv “bølge-effekt”, der strækker sig over 24 timer:
Fase 1: Den milde bremsning (0–1 time)
Lige efter indtagelse af hydrogen bremses energiproduktionen kortvarigt. Cellen mærker et lille fald i energi (ATP), hvilket fungerer som et startsignal.
Fase 2: Alarmen går i gang (3–12 timer)
Cellen opdager den midlertidige pause og slår alarm. Den aktiverer sit indre reparationssystem (UPRmt) og sender en “skraldemand” (enzymet LONP1) ud for at fjerne gamle, trætte proteiner i mitokondrierne.
Fase 3: Super-opgraderingen (24 timer)
Efter et døgn er cellen færdig med sin genopbygning. Resultatet er at cellen har fået mere energi og mitokondriernes aktivitet stiger og du vil blive rustet til i langt højere grad at modstå stress, inflammation og oxidativ stress
Kort sagt: nej – man kan ikke “overdosere” hydrogen på den måde, vi kender det fra vitaminer, medicin eller kosttilskud.
Men som med alt andet i kroppen er der nuancer:
Hydrogen (H₂) er et inert, neutralt molekyle og i biologisk sammenhæng forbruger kroppen det, der kan bruges – resten udåndes igen via lungerne
Hydrogen ophobes ikke i væv, fedt, organer eller blod
Der findes ingen kendt toksisk grænse for molekylær hydrogen i studier
Der er hydrogen så ufarligt:
Vi producerer selv hydrogen hver dag i tarmen gennem bakteriel fermentering – helt naturligt og i både dyre- og humanstudier har man brugt:
Hydrogenrigt vand (HRW)
Hydrogeninhalation (1–4 %)
Hydrogen bade
Uden alvorlige bivirkninger, selv ved ved gentagen og langvarigt brug.
Kan man mærke det?
Nogle oplever i starten at de får let hovedpine, træthed, uro i maven, underlige krybende fornemmelser hvor kroppen er “ramt” som f.eks. personer med knuder og gamle arvæv. Fornemmelserne skyldes tilpasning / udrensning / ændret redox-balance men ikke at hydrogen er skadeligt – tvært imod er det et udtryk for at hydrogens redox potentiale og at hydrogen ført vil finde hen, til de områder hvor kroppen hvor det største behov.
Udrensningssymptomerne vil udover ovenstående svarer mere til, når kroppen reagerer på: faste, træning, sauna etc
Udrensning er ganske enkelt processen at få udskilt affaldsstoffer og andre skadelige stoffer fra kroppen. Disse stoffer har svært ved at blive udskilt, hvis der er høj oxidativ stress. Affaldsstofferne ophober sig, og har en lang række skadelige virkninger, der blandt andet kan føre til sygdomme.
Når du begynder at tilføre hydrogen til din krop, sætter du gang i en udrensning helt ind i dine mitokondrier. Affaldsstofferne vil begynde at blive udskilt i din krop, så din krop renses og kan begynde at fungere optimalt igen.
Udrensning vil ofte føles ubehageligt i begyndelsen. Typiske tegn på udrensning er følelsen af at være i en osteklokke, smerter, uro, dårlig kropslugt, sved og udånding, mere afføring og anderledes konsistens, hovedpine, mere ørevoks, puds fra øjnene, udflåd og lignende.
Efter en rum tid vil du være udrenset, din krop vil have det meget bedre. Du vil opleve, at du får mere energi, overskud og glæde i dit liv.
Børn og babyer kan sagtens drikke hydrogenrigt vand. De vil have glæde af hydrogenrigt vand eller hydrogeninhalering præcis på samme måde som voksne. Det gælder særligt, hvis barnet har nogle fysiske eller mentale udfordringer, som de kæmper med.
Hvis de eksempelvis har et svækket immunforsvar, har taget medicin eller på en måde har været udfordret. Børn og babyer danner på samme måde som voksne helt naturligt molekylær hydrogen i deres tarm.
En hydrogenbrille er en slags skibrille hvor H2 kan ledes ind og derfra kan man via øjenåbningen optage hydrogen gassen. En hydrogen brille fås også med earplugs således at man kan få hydrogenen ind i kroppen via øregangen.
Der er ingen formel på, hvor meget hydrogen man generelt skal indtage. En sund og velfungerende tarm vil kunne producere mellem 10 og 12 liter H2 i døgnet. Hvis man ikke har særlige fysiske eller psykiske udfordringer, kan man gå efter at indtage deromkring.
Det vil sige, at hvis du inhalerer 200ml/pr. min, så vil du skulle inhalere en time om dagen for at få kroppen normale mængde af hydrogen. Hvis du har udfordringer eller har gener, der indikerer, at din krop er presset, så anbefales det, at man indtager mere.
Du kan ikke indtage for meget, da det overskydende hydrogen blot vil blive udskilt analt eller oralt
Det vil variere fra individ til individ, hvor hurtigt man kan mærke effekten af hydrogen. Det afhænger af hvor store udfordringer, din krop har. Jo flere frie radikaler, du har, desto mere hydrogen skal der til. Jo flere affaldsstoffer, desto mere omfattende udrensning. Samtidig vil du typisk også kunne mærke en større effekt, desto mere udfordret din krop er.
Det er dog vigtigt at huske, at det er individuelt. Cirka tre uger er en god tidsramme at gå ud fra. Hvis du stadig ikke mærker en effekt efter tre måneder, kan du forsøge med en testperiode, hvor du ikke indtager hydrogen. Du kan også kontakte iWater for råd og vejledning.
Det er det samme spørgsmål, forskerne stiller. Derfor er det stadig under videnskabelig efterforskning. Det antages, at der skal være en minimumkoncentration på 1000 ppb (1,0 ppm) H2 i vandet, for at det har en virkning.
Undersøgelser, der ligger tilgængeligt nu, viser, at omkring 1-3 mg / l opløst H2 giver betydelige sundhedsmæssige fordele. Så hvis dit vand har en koncentration på 1 mg / l (svarende til 1 ppm, parts per million eller 1000 ppb parts per billion), så vil to liter hydrogenrigt vand give dig 2 mg H2.
Da vi mennesker reagerer forskelligt, kan der dog være forskel på, hvilken koncentration du skal have, før du mærker fordelene. Nogle tilstande kan have brug for lavere eller højere koncentrationer. Det er derfor meget svært at give et entydigt svar på dette. Generelt anbefaler vi, at du drikker, hvad der svarer til 0,03 liter vand x din kropsvægt – eks.: 0,03 x 75 kg = 2,25 liter vand pr. dag.
Måske, måske ikke. Der er naturligvis en minimumsmængde, som er nødvendig for at give sundhedsmæssige fordele. Som tidligere skrevet, kan denne mængde variere fra person til person. Vigtigst er det dog, at det ser ud til, at du ikke kan få for meget hydrogen, da det ikke ophobes i dit system.
Du udånder bare den ubrugte hydrogengas. I mange tilfælde er der en klar dosisafhængig virkning, hvilket betyder, at mere hydrogen desto bedre eller større effekt. Men det kommer an på, i hvor høj grad din krop har brug for rensning og heling.
Ja. Hydrogengas har vist sig at være meget sikkert ved koncentrationer hundrede gange højere end det, der anvendes til terapi. Her er et par eksempler: Hydrogens sikkerhed blev første gang bevist i slutningen af 1800-tallet, hvor hydrogengas blev anvendt til at lokalisere skudsår i tarmene. Rapporterne viste, at der aldrig var nogen toksiske virkninger eller irritation på selv de mest følsomme væv.
Et andet godt eksempel på dens sikkerhed er, at hydrogengas er blevet anvendt i dybhavsdykning siden 1943 (ved meget høje koncentrationer) for at forhindre dykkersyge. Undersøgelser har vist, at der ingen toksiske effekter var fra hydrogen, selv ved meget høje niveauer og tryk på 98,87% H2 og 1,26% O2 ved 19,1 atm.
Endvidere er hydrogengas naturligt for kroppen, som efter et fiberrigt måltid producerer flere liter hydrogen på daglig basis af vores tarmbakterier (hvilket er endnu en fordel ved at spise frugt og grøntsager). Kort sagt, hydrogengas er meget naturligt for vores krop, og anses derfor ikke som et fremmed stof, som kun kan syntetiseres i et kemilaboratorium.
Det er på ingen måder farligt at drikke hydrogenrigt vand. Der bliver forsket på livet løs i hydrogenrigt vand og hydrogenterapi – og der er stadig ingen bivirkninger fundet.
Jo, det er yderst eksplosivt. Hydrogen er det mest energitætte molekylemasse, som findes. Men når gassen er opløst i vand, er det ikke længere eksplosivt.
Fuldstændig ligesom, hvis du putter krudt ned i vand, så er det heller ikke længere eksplosionsfarligt. Selv når hydrogen er i luften, er den kun brandfarlig over en koncentration på 4,6%, hvilket slet ikke er et problem, når vi taler hydrogen i vand.
Hydrogen er brændbar ved koncentrationer 4-70% i atmosfæren og kan kun brænde, hvis der er ild som antændingskilde. Hydrogenrigt vand kan ikke brænde eller eksplodere.
Åben ild
Der må ikke være åben ild eller ryges inden for 1,5 metes afstand til det sted hvor hydrogemaskinen og/eller det sted hvor Hydrogen og Oxygen ledes ind i kroppen.
Hydrogen er ikke eksplosivt i kontakt med luft og når det anvendes med lav koncentration under 4%. Anvendelse af hydrogengas i inhalationsterapi er derfor relativt sikkert, når udstyret anvendes korrekt og der tages hensyn til sikkerhedsretningslinjer.
Beregning af brand- og eksplosionsrisiko i hjemmet:
I et værelse på 20 m² med 2,3 meters loft er der i alt ca. 46 m³ luft. For at hydrogen skal nå en eksplosiv koncentration (over 4%) kræves ca. 1.840 liter hydrogen – en meget stor mængde.
Vores største maskine H2 pure PRO 3000 leverer 120 liter hydrogen i timen, og for at nå eksplosionsfaren ville enheden skulle køre i over 15 timer i et 100% tætsluttende rum uden ventilation – hvilket er yderst usandsynligt under normal brug.
Elektriske hydrogengeneratorer og sikkerhed:
Alle maskiner, der producerer hydrogen via elektrolyse (f.eks. PEM-elektrolyseceller), bruger elektrisk strøm gennem vandet med jordforbindelse og dobbelt isolering, hvilket minimerer risikoen for elektrisk stød.
Pacemaker, elektriske felter og brug af Hydrogenterapi og hydrogenflasker
Hvis du har en pacemaker, er der ingen grund til bekymring ved korrekt installerede hydrogengenereringsapparater blot du sikre at maskinen er vel jordet.
Hydrogenterapi Maskinerne er forseglet i jordede stålkabiner, hvilket beskytter mod elektromagnetisk støj (EMC).
– Under brug er personer ikke i direkte kontakt med maskinen, og der er ingen kendt risiko for, at elektriske felter forstyrrer pacemakeren.
En typisk hydrogenflaske bruger kun ca. 3,7 V DC, hvilket er på niveau med en lommelygte eller telefon.
Gas alarm
Har du en gasalarm installeret i huset er den ofte udstyret med meget følsomme sensorer, og konfigureret til at reagerer ved lavere gasniveauer.
Gasalarmer udstyret med sensorer kan ikke skelne mellem farlige og ufarlige gasser, men identificerer blot gaskoncentrationen i omgivelserne.
Gas Alarmer er lavet for at advare om gas udslip med butan, propan (flaskegas) og noks som f.eks i campingvogne for at undgå at blive gasset og berøvet. Flaskegas er både eksplosivt og giftig for mennesker at indånde. Men hydrogen er ikke giftigt at indånde selv i store mængder som beskrevet ovenfor. Men alarmerne kender ikke forskel på farlig og ikke farlig gas.
Klassiske gas alarmer reagerer med stor følsomhed, hvilket betyder, at alarmen kan gå i gang ved meget lav gasudslip også fra hydrogen.
Ofte er alarmindstillinger baseret på LEL (Lower Explosive Level) og en Gas alarm vil typisk reagere langt under LEL som feks en røgalarm som kan gå igen i dit køkken når der er røg fra stegeosen.
Ingen åben ild i 2 meters afstand fra Hydrogenmaskinen!
Risikoen ved hydrogen
Mange mennesker frygter hydrogen på grund af dets eksplosive egenskaber, hvilket er forståeligt, da hydrogen kan blive eksplosivt ved koncentrationer over 4 %, når der er en tændt kilde, såsom en gnist eller åben ild.
Det er dog vigtigt at forstå, at hydrogen ikke er eksplosivt når det er under 4% grænsen, og at risikoen i praksis er kontrolleret og minimeret i korrekt anvendelse.
Test af vores hydrogen maskiner i praksis
Alle hydrogen maskiner bliver testet I vores egen værksted. Vi tester altid maskinerne inden vi sender dem ud til kunderne. Derfor vil du også kunne se at der har været vand i Tanken.
Vi måler hydrogen og oxygen mængden og tester at hydrogen finder vej gennem maskinen.
Hydrogen blandet med ilt (O₂), kaldes for brungas, som ved antændelse kan forårsage mindre eksplosion.
Det er vigtigt at understrege, at dette ikke kan få maskinen til at eksplodere, men at det vil ødelægge maskinen indvendig og maskinen vil kortslutte.
Hindenburg-ulykken
Ulykken med det tyske luftskib *LZ 129 Hindenburg fandt sted den 6. maj 1937 ved New Jersey, USA. Luftskibet var oprindeligt designet til at bruge helium, en ikke brandfarlig hydrogengas, men på grund af eksportrestriktioner fra USA til Nazi-Tyskland blev det fyldt med hydrogen.
At Hindenburg brændte ned på meget få sekunder skyldes at en beskadiget gassæk tillod hydrogen at slippe ud og blande sig med luft, hvorefter en statisk afladning og muligvis dårlig vejrforhold, antændte blandingen. Ulykken blev et mediebegivenhed, der for alvor ændrede den offentlige opfattelse af Brint og Hydrogen at hydrogen er eksplosivt og en farlig gas.
Jo, der er allerede hydrogen i dit postevand. Men er bundet til oxygen og daner en vandmolekyle H20.
Vandmolekylet har 2 hydrogenatomer, som er kemisk bundet til oxygenatomet. Det er vandets kemiske opbygning.
Normalt er der ikke frie H2 molekyler i almindelig vand da hydrogen altid vil forsøge at binde sig til andre atomer. Så selvom der er hydrogen atomer i næsten alt, er det kemis bundet til andre atomer. Feks. En sukkermolekyle som glukose indeholder f.eks 12 hydrogenatomer, som er bundet og tilsammen danner glukosen.
Men i en ioniseringsproces opløser man vandstrukturen og spalter vand til at der dannes H2 og O2 og der skabes via elektrolyseprocessen en opløst hydrogengas, som er 2 hydrogen atomer der holdes sammen af en proton og kaldes for molekylær hydrogen. Men da hydrogen altid vil forsøge at binde sig til andre atomer, vil denne H2 gas forsøge at finde noget at binde sig til.
Derfor kaldes H2 også en flygtig gas, som hele tiden er på udkig efter atomer som har netop mangler hydrogen. Og det er netop denne fordel som man udnytter når man drikke H2 beriget drikkevand fordi H2 vil efter det indtaget starte med at lede efter celler i kroppen som netop er i underskud af hydrogen – celler som mangler en elektron.
Nej det er det ikke og hydrogenberiget vand ændre ikke umiddelbart på pH værdien i vandt.
Hvis vandet er rig på positive hydrogenioner (H +)- ja, så er det surt. Men i dette tilfælde taler vi om neutral hydrogengas, hvilket er to hydrogenatomer bundet sammen. Det kan være forvirrende at høre begrebet “hydrogenrigt vand”, fordi vi normalt tænker på at hydrogen (betyder hydrogen ion, H+) som noget surt. Det er dybest set også definitionen af pH-skalaen.
P står for potentiale eller effekt, hvilket betyder en matematisk eksponent (i dette tilfælde en logaritmisk funktion). H står for hydrogen-ion, som er en proton og ingen elektron. Så pH betyder bogstaveligt talt den logaritmiske koncentration af hydrogen-ion. Men, når vi siger hydrogenrigt vand, taler vi om molekylær hydrogen, som er en neutral gas, der er opløst i vandet.
I huden findes bindevævet, der også findes i muskler, sener og knogler samt i alle organer. Når bindevævet har det godt, vil det vise sig i din hud — og omvendt. Hvis ikke bindevævet har det godt, vil kroppens affaldsstoffer og frie radikaler sætte sig i bindevævet og skyde op i den svage hud. Så dannes der blandt andet små fordybninger i huden – det vi ser som cellulite (appelsinhud).
Det opstår i bindevævet under huden, hvor der er dårlig cirkulation, dårlig hydrering og ophobning af affaldsstoffer. Cellerne kan altså ikke komme af med de affaldsstoffer, der har ophobet sig. Hydrogenrigt vand har frie elektroner og kan tilføre kroppen rensende antioxidanter, der vil øge udskillelse af affaldsstoffer.
Samtidig er hydrogen let basisk. Miljøet, som vores celler lever i, også kaldet mellemcellevæsken eller celle-lymfevæsken, er også let basisk. Kroppens celler kan ikke fungere optimalt, hvis de er omgivet af syre — altså hvis der er ubalance i kroppens syre-base-balance.
Derfor kan man altså frigive affaldsstofferne og stabilisere syre-base-balancen i cellerne ved at drikke hydrogenrigt vand. På den måde får man en smukkere og sundere hud.
Hydrogen er anti-age, fordi det forbedrer enzymet telomerase. Telomerase forkorter kroppens telomer over tid. Telomer er det, vi kalder levetidsindikatorer, og det er nemlig længden på disse telomer, som afslører vores biologiske alder. Processen hvor telomerne forkortes bliver forstærket af oxidativ stress.
Anti-age og hydrogen – hvad er det, der gør hydrogen så effektiv?
Hvis vi vil forstå aldring, må vi først forstå, hvad der faktisk driver processen. Aldring handler ikke kun om rynker og gråt hår. På celleniveau handler det om ophobning af oxidativt stress, svækket energiproduktion og kronisk inflammation. Over tid mister kroppen gradvist sin evne til at regulere disse belastninger effektivt.
Hver eneste celle i kroppen producerer energi i sine mitokondrier. I den proces dannes der naturligt frie radikaler. I en sund og balanceret krop kan disse håndteres af vores egne antioxidant-systemer. Men med alderen – eller ved langvarig stress, sygdom og miljøbelastning – begynder balancen at tippe. Det oxidative pres overstiger kroppens kapacitet, og cellerne udsættes for en gradvis nedbrydning.
Det er her molekylært hydrogen (H₂) bliver særligt interessant.
Hydrogen er ikke blot en almindelig antioxidant. I modsætning til mange klassiske antioxidanter, der bredt neutraliserer frie radikaler, arbejder hydrogen selektivt. Det reagerer primært med de mest skadelige radikaler – som hydroxylradikalet – uden at forstyrre de signalmolekyler, kroppen bruger til tilpasning og regeneration. Det betyder, at hydrogen kan reducere skadelig oxidativ belastning uden at blokere kroppens naturlige udviklings- og reparationsprocesser.
Samtidig tyder forskning på, at hydrogen aktiverer kroppens egne beskyttelsessystemer, blandt andet via Nrf2-signalvejen. Det fører til øget produktion af kroppens egne antioxidative enzymer som glutation, SOD og katalase. Hydrogen overtager altså ikke arbejdet – det stimulerer kroppen til selv at styrke sit forsvar. Denne mekanisme kaldes hormetisk regulering og er central i moderne anti-age-forståelse.
En anden vigtig faktor i aldring er mitokondriernes funktion. Når cellernes energiproduktion falder, accelererer aldringsprocessen. Studier peger på, at hydrogen kan understøtte mitokondriel effektivitet og reducere oxidativ belastning i energiproduktionen. Mere effektiv energiomsætning betyder bedre cellefunktion og øget biologisk robusthed.
Derudover spiller kronisk inflammation – ofte kaldet “inflammaging” – en afgørende rolle i aldring. Hydrogen har vist antiinflammatoriske egenskaber, som kan hjælpe med at dæmpe denne vedvarende belastning. Ved at reducere både oxidativt stress og inflammatoriske signaler bidrager hydrogen til at bevare vævets funktion og elasticitet over tid.
Anti-age handler i virkeligheden ikke om at stoppe tiden. Det handler om at bevare cellernes funktion, regulere stress og støtte kroppens egen evne til at reparere og tilpasse sig. Hydrogen virker ikke ved at tvinge kroppen i en bestemt retning – men ved at finjustere de biologiske systemer, der allerede er designet til at beskytte os.
Derfor er hydrogen interessant i et anti-age-perspektiv: ikke som en kosmetisk løsning, men som en cellulær regulator, der understøtter kroppens naturlige balance og robusthed.
Hydrogenrigt vand med masser af antioxidanter fungerer som en hormetisk modulator, der kan booste nedbrydningen af den uhensigtsmæssige oxidering og inflammation, som kroppen har været udsat for under træning.
MEN meget vigtigt: Hydrogen fjerner ikke al belastning – det balancerer den.
Ved hård træning, kronisk smerte eller sygdom kan oxidativt stress overstige kroppens kapacitet. Her kan hydrogen fungere som en regulator og:
Hydrogen er en hormetisk modulator, fordi det ikke slukker kroppens signaler, ikke blokerer adaptation og ikke skaber afhængighed, men hjælper kroppen med at finde sin egen balance hurtigere og mere effektivt.
I en tid, hvor mange forsøger at eliminere al stress, minder hormese os om, at vi ikke skal fjerne belastninger – vi skal lære kroppen at cope med den verden, vi lever i. Vi skal lære kroppen at regulere belastningen, så vi ikke bliver sårbare, men udvikler os til robuste individer.
Og netop her kan molekylært hydrogen spille en interessant rolle.
Hydrogenrigt vand kan optimere din fysiske præstation, fordi:
Vandmolekyleklyngerne mindskes, og vandet er derfor nemmere at drikke. Det betyder, at kroppen hydreres mere effektivt – du kan altså drikke mere vand hurtigere.
Vandet har et basisk pH-niveau, som hurtigere kan neutralisere mælkesyre.
Hydrogenrigt vand kan afhjælpe skader og mindske muskeltræthed.
Jo mere H₂ du har i kroppen, jo længere kan du præstere, og jo bedre kan du restituere efter træning og vende tilbage som en stærkere udgave af dig selv.
Restitution er en af de vigtigste faktorer, når du arbejder på en bedre fysisk præstation. Når du restituerer, giver du kroppen tid og næring til at genopbygge styrke og blive endnu stærkere. H₂ har derudover evnen til at fremme hurtigere genopretning fra skader, der normalt ville tage måneder.
Når det oxidative niveau i blodet stiger, bidrager det til muskelskader, fiberskader, træthed og ømhed. Hydrogenrigt vand og hydrogeninhalation kan derfor reducere muskelømhed og træthed samt optimere genopretningen efter skader.
Du kan sagtens bruge din hydrogeninhalator til at lave hydrogenrigt vandt, hvis du har en hydrogeninfusionsstav.
En hydrogeninfusionsstav fungerer ved at molekylær hydrogen føres ned i staven og presset ud igennem meget små huller og spalter hydrogen i meget små nanobobler.
At hydrogen berige sit almi ndelige postevand med hydrogeninfusionsstaven kræver 5 min til ½ liter vand.
Du kan sagtens sove mens du er tilkoblet en hydrogen inhalationsmaskine.
Der dannes fugt når vandmolekyler under varme spaltes til H2 og O2
Sørg for at der er en fugtopsamler på din inhalationsslange som kan opsamle denne fugt.
Efter hydrogeninhalation over lang tid, vil der dannes dug i det grønne fugtopsamlingsrør og eller i det medfølgende glas, som kan monteres mellem maskinen og inhalationsslange.
Efter brug trækkes fugtopsamlingsrøret af og hænges op et ventileret og tørt sted for at undgå ophobning af vanddråber i røret.
PEM(SPE) er den nyeste teknologiske udvikling. PEM betyder, at der ikke kun er en SPE byttemembran, men også en oxygenudledning væk fra elektrolyseprocessen, der forhindrer oxygengassen i at komme op i drikkevandet. PEM(SPE)-teknologien leverer det reneste hydrogenrige vand med høje H2-koncentrationer.
SPE-elektrolyse var den første teknologi i de første små ioniseringsmaskiner. SPE-elektrolysen blev udviklet, da man fandt ud af, hvor effektfuld det hydrogenrige vand var, men man ønskede at fraspalte (udlede oxygen). Man ønskede at hydrogenberige vand ved altså kun ved at ændre på mængden af H2-molekyler i drikkevandet. Det betød, at man fandt SPE-teknologien, som kunne adskille hydrogen og oxygen.
Historisk blev SPE-elektrolysen opfundet for at kunne elektrolysere med mindre elektrisk belastning og med lavere strømstyrke og mindre vandspild. At drikke hydrogenberiget vand produceret via SPE-elektrolysemembran kan give en lille smag af klor, men er ufarligt at drikke.
Ja, hydrogengassen vil begynde at forsvinde langsomt ud af vandet, men ikke med det samme. Hydrogengassen kan sagtens blive i vandet i et par timer eller mere, inden niveauet er faldet så meget, at det ikke længere har en gavnlig virkning.
Test viser at det kan holde sig op til 6 – 8 timer
Koldt vand holder bedre på opløst gas
Varmt vand mister hydrogen hurtigere
(Henrys lov – gasser opløses bedre ved lav temperatur)
En flaske som All-day+ producerer op til 10.000 PPB mister mest i starten
Efter 6 timer er der ofte stadig terapeutisk relevant niveau
Efter 8–12 timer er der som regel kun meget lidt tilbage
Du kan sammenligne det med kulsyreholdigt vand eller sodavand, der indeholder carbondioxidgas (CO2), som også bliver “flad” efter, den åbnes.
Det sure vand er oxiderende vand altså et oxidationsprodukt
Syrevandets kemiske navn er hypoklorsyre og fremstilles via elektrolyse som bruge strøm til at ændre den kemiske struktur af salt og vand.
I elektrolyseprocessen anvendes strøm til at skabe den kemiske reaktion af husholdningssalt og vand. Hvis pH værdien samtidig er svag syre/sur vil frie klor molekyler være domineret af hypoklorsyre. Man kan derfor opleve, at når der laves hypoklorsyre i en dobbeltelektrolyse som Chanson ioniseringsmaskiner eller i en single elektrolyse som i vores iWater HOCL spray, kan hypoklorsyren lugte af svømmehal.
Hypoklorsyre HOCL bliver brugt flere steder hvor man har brug for rengøring og til særligt er det egnet som et rensende og helende hudvenligt produkt. Hypoklorsyre vinder derfor mere og mere ind i både fødevareindustrien, som rengøring og på skoler, hoteller, private sundhedsklinikker, frisører, yogacentre og selvfølgelig i private hjem fordi det er så effektivt og samtidig meget mild og hudvenligt.
Det kræver salt at producere krafigt syrevand med en pH under 3
Chanson ioniseringsmaskinen tilføres Himalayasalt. Kurven fyldes med ca. 2/3 Himalayasalt.
Vandtryk reduceres til under 0,1 l pr min. Jo længere tid, vandet får på pladerne, jo stærkere ionisering. Når vandet skal ned og nå en pH under 5,5, anbefaler vi at skrue ned for vandtrykket, så vandet får lov til at køre langsommere gennem elektrolyseprocessen.
Hvis ikke man har pH-dråber til at måle vandet med, kan den stærke lugt og smag på vandet indikere den opnåede pH-værdi på eksempelvis 2,5. Desto lavere pH-værdi, desto stærkere lugt af klor skal gerne være til at lugte og smage. Hvis det ikke er muligt at opnå den ønskede pH-værdi, kan det skyldes, at maskinen trænger til afkalkning med citronsyre eller servicerensning på vores værksted.
De fleste pH-strips og lakmus pH-indikatorer er primært til måling af pH-værdi i kropslige væsker, herunder spyt og urin. Disse viser kroppens pH-værdi og forudsætter en konsekvent afmåling for et retvisende resultat.
Vi anbefaler derfor ikke at bruge pH-strips til at aflæse andre væskers pH-værdi —anvend i stedet pH-dråber. pH-dråber er nøjagtige og viser øjeblikkelige resultater ved blot få dråber, derfor anbefales disse til måling af vandet — samt diverse andre drikkevarer.
En pH-værdi afmålt om morgenen skal helst ligge så tæt på 7 som muligt. pH-værdien vil aldrig blive højere end dette, da urinen jo består af de affaldsstoffer, som kroppen helt naturligt altid udskiller – også selvom den er basisk.
Nej det er ikke optimalt at hydrogenberige varmt vand, da hydrogen vil langt hurtigere diffundere ud af vandet når det er varmt. Men hvis du alligevel gerne vil hydrogen berige varmt vand gør du det bedst på følgende måde.
Kom varmt vand ( ikke kogende) i en hydrogenflaske som f.eks All-Day+, Hydrogen kande som Home eller pocket flaske og derefter hydrogenberige vandet.
Eller du du kan med en hydrogen inhalator tilkoble en hydrogen diffusionsstav og stikke den ned i varm vand.
Vand har den kemiske formel H2O. Hydrogenperoxid har den kemiske formel H2O2, som ved sammenligning indeholder en ekstra oxygen. Derfor kan vand ikke omdannes til hydrogenperoxid. Hydrogengas kan ikke binde sig til eller reagere med vandmolekylerne, den kan kun opløses i vandet. Derfor er hydrogenrigt vand og hydrogenperoxid to helt vidt forskellige ting.
Alkalisk vand er ikke en buffer og har lav alkalinitet. Som sådan kan det ikke neutralisere meget syre. Kun en lille mængde natrium kan påvirke pH-værdien i en liter alkalisk vand. Til at sætte dette i perspektiv kan man ved at tilføre 1 tsk. bagepulver (natriumbicarbonat) neutralisere den samme mængde syre som 10.000 liter alkalisk vand ved en pH på 10 vil kunne gøre.
Dette er også den primære årsag til, at læger har været skeptiske over for “alkalisk hydrogenrigt vand”. Det har simpelthen ikke været kendt før år 2007, at fordelene ved det hydrogenrigt vand kan tilskrives den opløste hydrogengas og den strukturering, som sker i vandet, når der bliver tilført energi til vandet.
Sundt blod pH varierer mellem 7,35-7,45. pH i blodet er stramt reguleret. Lægevidenskaben vurderer, at hvis en person har en pH i blodet på 7,1 lider denne af acidose. Det gælder selvom pH 7,1 faktisk er alkalisk efter pH-skalaen. Kun meget sjældent sker det, at folk får virkelig surt blod (pH <7,0). Hvis blodets pH falder under 7,0, vil kroppen ikke overleve meget ret lang tid.
Derfor er det faktisk sådan, at næsten alle syge personer har en alkalisk pH i blodet, selvom nogle kan have acidose. Ligeledes kan nogle sygdomme faktisk forårsage alkalose (forhøjet pH i blodet). Det er sygdommen, der forårsager ændringer i pH i blodet og ikke omvendt. Selvfølgelig kan en lav pH i blodet forårsage alvorlige skader på kroppen, og skal derfor hurtigt korrigeres.
Totalt opløste faste stoffer (TDS) er et mål for det opløste kombinerede indhold af alle uorganiske og organiske stoffer til stede i en væske i molekylær, ioniseret eller mikrogranulær suspenderet form. TDS-koncentrationer rapporteres ofte i dele pr. million (ppm). Nå man taler om TDS, så er det vigtigt, at vi ved, hvad vi måler på. Er det partikler af jern, aluminium, krom, magnesium, kalk eller taler vi luftarter som oxygen eller hydrogen?
Destilleret vand har fx ingen faste ioner. Det vil sige, at destilleret vand ikke tilfører den menneskelige krop vigtige næringsstoffer, men selvfølgelig heller ikke de dårlige. Omvendt osmose renser typisk vandet til et TDS på O — det renser også vandet for alt! — også det gode.
Nanofiltreringssystemer har teknologi til at kunne lade de gode partikler som magnesium, salte, calcium og kalium passere. Der er mere calcium og mere magnesium i vandet fra ioniseringsmaskinen, så når du måler TDS-niveauet i ioniseret vand, kan det sagtens ligge på mellem 300 og 500 TDS. Men det er ikke dårligt – tværtimod, så betyder det, at du kun får det gode, og at metaller og andet snusk er filtreret ud af PJ 8000 filteret og ud via elektrolyseprocessen til restvand.
Verdens bedste vand, som er bedømt af verdens bedste vandsommelier, kommer fra Frankrig og har en naturlig TDS på 700.
Deminiraliseret vand betyder at vandet er renset/filtreret for mineraler og uden salte og vandet ledningsevne som måles i TDS er nede mellem og
I vores hydrogen inhalatorer som vi forhandler til brug som hydrogen terapi, skal man som minimum bruge demineraliseret vand og helst destilleret vand. Når vand er så rent at man kalder det demineraliseret eller destilleret vand anbefales det ikke som drikkevand, dels er smagen væk – det smager nærmest tørt og er ikke gavnligt som drikkevand. Det ikke længere er pH neutralt og i stedet aggressivt vand fordi det trækker basiske mineraler ud af kroppen og særligt ud af knoglerne. Det er dog ikke noget problem, hvis man blot sikre sig at få sine salte og de gode mineraler på anden måde.
For ordrer over kr. 1000 har du 3 betalingsmuligheder:
Det er nemt og hurtigt at betale med Viabill. Vælg blot Viabill ved kassen.
ViaBill er en anerkendt Dansk betalingsudbyder. Læs mere om Viabill.
Betalingsmulighederne afhænger af din kreditvurdering.
