Svaret er næsten altid: Nej. Men for at forstå hvorfor, skal vi kigge på, hvad en TDS-måler rent faktisk kan – og især hvad den ikke kan.
Hvad er TDS egentlig?
TDS står for Total Dissolved Solids (samlet mængde opløste faste stoffer). En TDS-måler måler vandets elektriske ledningsevne. Da rent vand (H2O) ikke leder strøm, er det de opløste stoffer i vandet, der skaber forbindelsen.
Måleren omregner denne ledningsevne til en værdi i PPM (Parts Per Million).
Hvad måler den?
- Mineraler: Kalk (calcium), magnesium og kalium.
- Salte: Natrium, klorid og sulfat.
- Metaller: Jern, kobber og bly (hvis de findes i store mængder).
Hvad måler den IKKE?
Dette er det vigtigste punkt. En TDS-måler reagerer kun på stoffer, der har en elektrisk ladning (ioner). Den kan ikke detektere:
- Sprøjtegifte og pesticider: Disse er ofte organiske molekyler uden elektrisk ladning.
- Lægemiddelrester: Som f.eks. østrogen eller smertestillende medicin.
- Bakterier og vira: Levende organismer påvirker ikke TDS-tallet.
- Mikroplast og klor: Disse fjernes af et kulfilter, men ændrer ikke på TDS-værdien.
TDS-måling i forbindelse med hydrogen terapi
Denne artikel handler udelukkende om TDS-måling i forbindelse med drikkevand. TDS er også meget vigtigt når det handler om hydrogen terapi, men af helt andre årsager.
I vores hydrogen terapi maskiner er der nogle kraftige elektrolyser, der spalter vandet til ilt (O) og hydrogen (H2). For at denne proces kan foregå bedst muligt og give maskinerne den længst mulige levetid, er det vigtigt at vandet der påfyldes er fuldstændig rent – altså demineraliseret vand eller destilleret vand. Vi anbefaler destilleret vand fra vores Pure Destiller.
Myten om “det rene vand” (000 PPM)
Nogle producenter benytter en teknologi kaldet ionbytning. Deres filtre fjerner mineraler, kalk og salte i vandet – men uden at påvise påvirkning af de opløselige stoffer (f.eks. PFAS og pesticider). Det resulterer i en TDS-måling tæt på 000.
Selvom det ser imponerende ud på en måler, betyder det ikke nødvendigvis, at vandet er “sundere”. Det betyder blot, at vandet er tæt på demineraliseret (svarer næsten til destilleret vand). Mange foretrækker vand med mineraler (som i vores Mosel-kande), da det giver vandet karakter og smag, samtidig med at kroppen får gavn af mineralerne.
Hvorfor viser Mosel-kanden et højere tal?
Vores Mosel Filterkande benytter et aktivt kulfilter. Kulfilterets fornemste opgave er at fjerne uønskede kemikalier, dårlig smag, klor og organiske forureninger gennem en proces kaldet adsorption.
- Det gode nyhed: Kulfilteret lader de sunde mineraler (kalk og magnesium) passere.
- Resultatet: Da mineralerne stadig er i vandet, vil din TDS-måler vise næsten det samme tal som dit postevand.
Det betyder ikke, at vandet ikke er renset. Det betyder derimod, at filteret har gjort sit job: Fjernet de usynlige kemikalier, men beholdt de mineraler, der naturligt findes i dansk grundvand.
Eksperimentet: Hvorfor TDS kan snyde dig
Forestil dig to glas vand:
- Glas A: Postevand med et TDS-tal på 300 (højt indhold af kalk).
- Glas B: Destilleret vand med et TDS-tal på 000, men tilsat en farlig mængde giftige pesticider.
Hvis du kun stoler på din TDS-måler, vil du tro, at Glas B er det reneste og sundeste. Men i virkeligheden er Glas A sikkert at drikke, mens Glas B er livsfarligt.
Konklusion
En TDS-måler er et værktøj til at måle mineralindhold, ikke en garant for fravær af giftstoffer.
Vores råd til dig
Hvis du ønsker vand, der smager godt og er renset for klor, tungmetaller og organiske urenheder, men stadig indeholder naturens egne mineraler, så er en kande med aktivt kul det rette valg.
Lad dig ikke narre af TDS-måleren – den fortæller dig kun halvdelen af historien. Din Mosel-kande arbejder hårdt under overfladen, men fjerner ikke de mineraler, din krop har brug for.


