Sergej M. Ostojic *
FSPE Applied Bioenergetics Lab, University of Novi Sad, Novi Sad, Serbien
Nøgleord
Hydrogenrigt vand
Mikrobiota
Inflammatorisk tarmsygdom
Metanogener
Butansyre
Hydrogenrigt vand (HRV) er en innovativ funktionel drik, som formodes at oppebære mange fordele for den menneskelige sundhed, herunder god tarmfunktion og opregulering af tarmmikrobiota. Eftersom hydrogenrigt vand kan bidrage med molekylær hydrogen, kan det være et bekvemt medium til at tilføre tarmkanalen denne bioaktive gas og muligvis modulere aktiviteten af både hydrogenproducerende og hydrogenforbrugende bakterier, idet begge findes i rigeligt omfang i tarmmikrobiota. Denne artikel opsummerer fund fra tidligere studier og vurderer, hvordan mikrobiota reagerer på indtag af hydrogenrigt vand, samt kommer ind på mulige mekanismer og medicinske konsekvenser af denne interaktion. Det lader til, at kun en håndfuld studier, alle offentliggjort fra 2018 og frem, af gnavere og et enkelt randomiseret, kontrolleret forsøg med mennesker har undersøgt, hvordan indtag af hydrogenrigt vand kan påvirke tarmmikrobiota. Beskyttelse af tarmbarrierens integritet og opregulering af butyratproducerende bakterier som følge af indtag af hydrogenrigt vand er set i de fleste studier med deraf følgende forbedring af de kliniske karakteristika for forstyrrelser i tarmmikrobiota som følge af hydrogenrigt vand, herunder omfanget af diarré, vægt og væsketab. Ingen effektive multicenterforsøg har dog hidtil vurderet effekten af indtag af hydrogenrigt vand ved almindelige marvtarmlidelser med problemer med tarmfloraen, herunder inflammatorisk tarmsygdom, irritabel tyktarm, gastroenteritis og infektiøs colitis. Hydrogenrigt vand kan vise sig at være fremtidens funktionelle drik, der vil kunne finjustere endogen H2 homeostase og modulere tarmmikrobiota, men vil dog fortsat skulle opfattes som en eksperimentel drik, der ikke kan anbefales til generel brug i befolkningen.
Hydrogenrigt vand (eller hydrogenberiget vand) er en funktionel drik, der er ved at vinde indpas, med formodet positiv effekt på det menneskelige helbred. I løbet af de sidste omtrent 10 år er der offentliggjort mere end 150 studier af hydrogenrigt vand, hvor alene forsøg med mennesker indberettet i 2019-2020 har peget på fordelagtige virkninger af at indtage hydrogenrigt vand hos for eksempel patienter med ikke-alkoholisk fedtlever (Korovljev, Stajer, Ostojic, LeBaron, & Ostojic. 2019), metabolisk syndrom (LeBaron et al., 2020), hos eliteidrætsfolk for at afhjælpe psykometrisk træthed (Mikami et al., 2019) og opnå resultatforbedring (Botek, Krejˇcí, McKune, and Sla´deˇckov´a, 2020) samt raske voksne for at nedsætte inflammatoriske reaktioner og forebygge apoptose (Sim et al., 2020). Selvom der sættes spørgsmålstegn ved flere af de medicinske egenskaber (Ostojic, 2019) er hydrogenrigt vand en åbenbar kilde til molekylær hydrogen (H2), en bioaktiv gas, der menes at fungere som et selektiv antioxiderende, antiinflammatorisk, antiapoptotisk og signalgivende stof (flere detaljer kan findes hos Ohta, 2014). Selvom der ikke kendes til et unikt molekylært mål for H2, antyder enkelte studier, at det kan spille en rolle i finjustering af homeostase muligvis svarende til andre naturligt forekommende gasser som NO, H2S og CO. Ud over andre sandsynlige mål kan eksogen H2 fra hydrogenrigt vand have en indvirkning på tarmmikrobiota, en kompleks ophobning af mere end 100 trillioner mikrobielle celler, som påvirker menneskets fysiologi, metabolisme, ernæring og immunforsvar (Guinane & Cotter, 2013). Det at tarmmikrobiota producerer og selv udnytter endogen hydrogengas (ca. 12 l gasformig hydrogen om dagen) gør funktionen af hydrogenrigt vand i den menneskelig tarm endnu mere indviklet. For at behandle dette opsummerer jeg fund fra tidligere studier, der har vurderet reaktionen af tarmflora ved indtag af hydrogenrigt vand, og kommer ind på mulige mekanismer og medicinske konsekvenser af denne interaktion.
En håndfuld studier, alle offentliggjort fra 2018 og frem, med gnavere og et enkelt forsøg med mennesker har undersøgt, hvordan indtag af hydrogenrigt vand påvirker tarmmikrobiota (Tabel 1). Det formentlig første studie, der blev offentliggjort i januar 2018 af en kinesisk forskningsgruppe, vurderede, om indgivelse af hydrogenrigt vand påvirker stråleinduceret toksicitet i tyndtarmen i en dyremodel (Xiao et al., 2018). Forfatterne rapporterede, at der hos mus tvangsfodret med hydrogenrigt vand (H2 0,80 mM) i 5 dage sås en forbedring af den stråleforårsagede toksicitet i mavetarmkanalen, hvilket viste sig i form af forbedret fordøjelsesfunktion og integritet i relation til epitel, stabiliseret MyD88 i tyndtarmen (“myeloid differentiation primary response gene 88”, en vigtig modulator af den medfødte immunreaktion på patogener i tarmen) og fungerede som modreaktion på et stråleinduceret lavere antal af bakterierne, Bacteroidia, Betaproteobacteria og Coriobacteria, og et relativt højere antal Phycisphaerae, Planctomycetia og Sphingobacteria spp. Nogle få måneder senere udforskede japanske forfattere virkningerne af hydrogenrigt vand på tarmmiljøet, herunder den mikrobielle sammensætning og indholdet af kortkædede fedtsyrer (SCFA) (Higashimura et al., 2018). 6 uger gamle mus fik indgivet hydrogenrigt vand (H2 0,32 mM) eller almindeligt vand (H2 0,00 mM) i 4 uger, hvor de kunne drikke ad libitum. Ved opfølgning fremviste dyr behandlet med hydrogenrigt vand en øget vægt af det cækale indhold (en markør for tarmgæring) sammenlignet med kontrolgruppen. Dyr behandlet med hydrogenrigt vand dannede også væsentligt flere sikre SCFA’er, herunder propionsyre, isobutansyre og isovalerisk syre, og havde en sammensætning af mikrobiota, der i udpræget grad samlede sig på en anden måde end hos kontrolmusene. For eksempel det at drikke hydrogenrigt vand resulterede i en relativt mindre mængde Bifidobacterium, Clostridiaceae, Coprococcus, Ruminococcus og Sutterella og en større mængde Parabacteroides, Rikenellaceae, Butyricimonas, Prevotella og Candidatus arthromitus, hvilket sås ved vurdering af 16S rRNA-sekventering af fækalprøver. Ikeda og kolleger (2018) undersøgte indvirkningen af behandling med hydrogenrigt vand som en foranstaltning mod translokation af bakterier i en murin model af sepsis. Der blev tvangsfodret med enten 15 ml/kg normalt saltvand eller superberiget hydrogenrigt saltvand (3,5 mM) dagligt i 7 dage efterfulgt af cækal ligering og punktering, og hydrogen intervention forebyggede ekspansion af Enterobacteriaceae og Lachnospiraceae og afhjalp intestinal hyperpermeabilitet efter ligering. Et andet forsøg (Zheng et al., 2018) undersøgte reaktionen i tarmmikrobiota på oral indgivelse gennem 25 dage af hydrogenrigt vand (10 ml/kg kropsvægt; H2 0,6 mM) og laktulose (syntetisk ikke-optagelig sukker) hos smågrisehunner, der blev fodret med majs kontamineret med Fusarium mycotoxin.
Behandlingen med hydrogenrigt vand fremprovokerede øgede koncentrationer af H2 i maveslimhinden og duodenum og reducerede omfanget af diarré hos smågrise fodret med majs kontamineret med Fusarium mycotoxin. Samtidigt sås forhøjede niveauer af butyrat i tyktarmen og forhøjede niveauer af acetat, butyrat og SCFA i alt i coecum hos dyr behandlet med hydrogenrigt vand. Populationerne af udvalgte bakterier i forskellige dele af tarmen blev også påvirket af behandlingen med hydrogenrigt vand, hvor omfanget af Escherichia coli blev mindre og omfanget af Bifidobacterium højere i ileum hos den gruppe, der fik hydrogenrigt vand, sammenlignet med den gruppe, der fik en kost kontamineret med Fusarium mycotoxin. I tyktarmen var omfanget af metanogenisk Archaea og sulfatreducerende bakterier højere hos de, der indtog hydrogenrigt vand, sammenlignet med de, der fik en forurenet kost. Et efterfølgende studie udført af samme gruppe (Ji, Zhang, Zheng, Yao, 2019) bekræftede i alt væsentlighed ovennævnte resultater, hvor oral administration af hydrogenrigt vand (10 mol/kg kropsvægt; H2 0,6–0,8 mM) i 25 dage viste sig at medføre væsentlige positive virkninger i forhold til Fusarium mycotoxin-induceret apoptose og lækage i tyndtarmen hos smågrise, og alligevel blev der ikke skitseret grundige profiler af tarmmikrobiota. Bordoni og kolleger (2019) undersøgte for nyligt virkningerne af hydrogenrigt vand på tarmens gennemtrængelighed og fækale mikrobiota i en rottemodel over Parkinsons sygdom som følge af induceret permethrin pesticid. Kort sagt forbedrede behandling i 15 dage med hydrogenrigt vand (10 ml/kg kropsvægt; H2 0,4–0,9 mM) integriteten af tarmbarrieren, der var ødelagt af permethrin, fastholdt niveauet af occludin (en biomarkør for tætsluttende forbindelse) i ileum, øgede niveauet af butansyre i fæces samt fastholdt den store mængde Lachnospira og Defluviitaleaceae, samtidigt med at der blev induceret en større mængde butyratproducerende bakterier (f.eks. Blautia, Lachnospiraceae, Ruminococcaceae, Papillibacter). De positive virkninger af indtagelse af hydrogenrigt vand på tarmmikrobiota blev bekræftet i et nyere forsøg, der var det første på mennesker (Sha et al., 2019). 38 unge kvindelige fodboldspillere blev underkastet en 2-måneders protokol med indtagelse af hydrogenrigt vand (1,5–2,0 l/dag) i et randomiseret, kontrolleret forsøg.
Tabel 1) ∅ angiver henholdsvis en forøgelse, reduktion eller ændring i en konkret variabel. LDL-C – lav densitet lipoprotein kolesterol; ALT – alanintranferase; MDA – malondialdehyd; TNF-α – tumornekrose faktor alpha; IL-1β – interleukin 1 beta; Ili-6 – interleukin 6; SCFA – kortkædede fedtsyrer; CLDN3 – claudin 3; SOD – superoxiddysmutase; TAC- total antioxidant kapacitet.
Ud over øvrige fund rapporterede forfatterne, at hydrogenrigt vand førte til en øget mængde og diversitet af tarmfloraen, en indikator for en positiv mikrobiel balance (Valdes, Walter, Segal, & Spector, 2018).
For lige at opsummere lader det til, at de nævnte forskningsstudier typisk anvendte en interventionsmetode af kort til middel varighed (f.eks. 5 dage til 8 uger) og i de fleste tilfælde tilførte moderat mættet hydrogenrigt vand (H2 < 1,0 mM) og alligevel i ret ensartede drikkeprotokoller og på tværs af forskellige testforhold, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne/fortolke resultaterne. Ikke desto mindre sås beskyttelse af tarmbarrieren og opgradering af butyratproducerende bakterier som følge af tilførsel af hydrogenrigt vand i de fleste studier, hvor begge virkninger var segmentspecifikke og primært forekom i tyktarmen. Hydrogenrigt vand forbedrede også de kliniske karakteristika for forstyrrelser i tarmmikrobiota, herunder diarré, vægt og væsketab, og sikrede, at tarmindholdet i høj grad svarede til normal afføring. Ingen studier har fortsat vurderet, hvor effektivt indtag af hydrogenrigt vand kan modulere tarmmikrobiota ved almindelige mavetarmlidelser med problemer med tarmfloraen, herunder inflammatorisk tarmsygdom, irritabel tyktarm, gastroenteritis og infektiøs colitis. Der foreligger desuden endnu ikke longitudinale multicenterforsøg i stor skala, men kun et humans randomiseret, kontrolleret forsøg med raske piger. Eftersom alle studierne er offentliggjort inden for de sidste to år, påger det på, at hydrogenrigt vand i forhold til tarmmikrobiota bliver et stort forskningsemne inden for biomedicin.
Hydrogenrigt vand modulerer tarmfloraen på forskellige måder (Fig. 1). Den primære virkning af at drikke hydrogenrigt vand skyldes formentlig, at der tilføres ekstra H2 til de metabolske forhold i tarmen, et dynamisk miljø, der allerede har store mængder af denne enkle gas. Normalt dannes H2 i tarmen løbende af forskellige typer bakterier, der frigiver hydrogen (f.eks. Firmicutes og Bacteroidetes phyla), med en daglig produktion på ca. 13 l hydrogengas (Hylemon, Harris, & Ridlon, 2018). På den anden side bidrager krydsfodrende mikrober eller hydrogenotrofer (f.eks. methanogener, acetogener, sulfatreducerende bakterier) til at udnytte H2 i tarmen til dens vækst og de metaboliske processer (Smith, Shorten, Altermann, Roy, & McNabb, 2019) med de H2-forbrugende mikrober, der i reglen findes i den sidste del af tarmen (Rey et al., 2013).
Hydrogenrigt vand kan således udgøre yderligere et substrat for hydrogenotrofer, hvilket kan føre til mere af dette i tarmfloraen og eventuelt en forøgelse af deres metabolitter i tarmen (inklusive CH4, acetat og H2S). Zheng og kolleger (2018) bekræftede disse overvejelser ved at finde en stor mængde methanogener og sulfatreducerende bakterier i tyktarmen (f.eks. Methanobrevibacter smithii, Desulfovibrio spp.) efter 25 dage med indtag af hydrogenrigt vand samt højere niveauer af acetat i coecum hos dyr, der blev behandlet med hydrogenrigt vand. Denne virkning kan afhænge af varigheden, eftersom kortvarig tvangsfodring med hydrogenrigt vand (f.eks. 5 dage) ikke havde nogen signifikant virkning på mængden af mikrobiota i tarmen, i det mindste i modellen over den samlede abdominale udstråling (Xiao et al., 2018). Ud over at styrke hydrogenotrofer kunne en stigning i det delvise tryk af hydrogen efter indtag af hydrogenrigt vand dæmpe redoxpotentialet i tarmåbningen (Million & Raoult, 2018), hvilket således ville være en fordel for anaerobe og butyratproducerende bakterier Dette er bevist i tidligere studier, hvor hydrogenrigt vand førte til gæring i tarmen ved at øge den relativt store mængde af forskellige anaerobe phyla (f.eks. Deferribacteres, Bacteroidetes, Firmicutes) (Higashimura et al., 2018; Bordoni et al., 2019). Ovennævnte virkninger forekommer formentlig straks, men vil kunne udvirke et væld af reaktioner med mikrobiota, der udløses af hydrogenrigt vand, hvorved de masseproducerer forskellige biologisk aktive stoffer (f.eks. propionsyre, butansyre, acetat, H2S), der yderligere i sig selv kan modulere metabolismen hos tarmmikrobiota, muligvis som en sekundær virkning af hydrogenrigt vand. Propinsyre og H2S er f.eks. kendt for at have mange fysiologiske funktioner, der eventuelt kan være relevante for både tarm- og systemisk immunmodulation, genekspression og cellesignalering (Al-Lahham, Peppelenbosch, Roelofsen, Vonk, & Venema 2010; Blachier et al., 2010). Denne indirekte virkning kan ledsages af en anden mulig effekt af hydrogenrigt vand, der optræder, når en del af den eksogene H2 har passeret gennem slimhinden i tarmen og kommer i cirkulation og således føres rundt til forskellige organer. Dette kan alene giver virkninger, der er relevante for tarmmikrobiota, og som er et resultat af gastrinmodulering (McCarty, 2015). Derudover kan hydrogen fra hydrogenrigt vand også fungere som signalstof og ændre genudtrykket for flere tarmspecifikke metaboliske gener, herunder proliferatoraktiveret receptor gamma koaktivator-1alpha og fibroblast-vækstfaktor 21 (Kamimura, Ichi- miya, Iuchi, & Ohta, 2016), og reactome passager relateret til kollagen biosyntese og reaktion på varmeshock (Nishiwaki et al., 2018).
Fig. 1. Mulige mekanismer (røde pile) og åbne spørgsmål (blå pile) for, hvordan hydrogenrigt vand virker på tarmmikrobiota. FK = farmakokinetik
Dette er dog et relativt forenklet overblik over, hvordan hydrogenrigt vand kan ændre tarmfloraen, hvilket efterlader mange ubesvarede spørgsmål, herunder det relative bidrag af hvert enkelt mulig mekanisme til nettovirkningen af hydrogenrigt vand. Det kan især undre, præcist hvordan en relativt lille mængde eksogen H2 fra hydrogenrigt vand kan udvirke markante ændringer i tarmmikrobiotaen, eftersom der kun tilføres op til 0,04 l hydrogengas om dagen ved at drikke 2 l hydrogenrigt vand, samtidigt med at der produceres mindst 300 gange mere H2 endogent. Det kunne skyldes en temmelig kraftig stigning i mængden af H2 i tarmen, hvilket sker næsten umiddelbart efter indtag af hydrogenrigt vand (Zheng et al., 2018). Et mønster, der eventuelt vil kunne udløse en eller flere akutte mekanismer og/eller en kaskadereaktion som nævnt tidligere (eller anden ukendt mulighed), hvorimod endogen H2 frigives mere gradvist og muligvis uden at kunne udvirke denne reaktion. Der er i høj grad brug for et klinisk biotransformationsstudie, der kan beskrive, hvordan det forholder sig med H2 efter indtag af isotopisk mærket hydrogenrigt vand, for bedre at kunne forstå de(n) mulige mekanisme(r), og hvordan eksogen hydrogen virker i den menneskelige krop.
Præbiotika er stoffer i kosten, der kan sætte gang i væksten og aktiviteten af sunde tarmbakterier. Et præbiotikum er typisk en særlig, ufordøjelig plantefiber, der menes at forbedre gæringsprocesserne i tyktarmen ved at være et substrat for Bifidobacteria og Lactobacillus, der er beskyttende enteriske bakterier, som kan have en positiv indvirkning på den pågældendes fordøjelse og immunitet (en gennemgang kan finde hos Holscher, 2017). Selvom det i ovennævnte pilotstudier har vist sig, at hydrogenrigt vand kan modulere tarmmikrobiota, bør det ikke klassificeres som hverken et præbiotikum eller probiotikum (dvs. levende mikroorganismer, der formodes at forbedre eller gendanne tarmfloraen) som følge af den mere komplekse og anderledes adfærd, som H2 udviser i tarmen. Hydrogenrigt vand vil snarere kunne betegnes som et “hydrobiotikum”, et unikt stof, der sigter på at kompensere og stabilisere mængden af H2 i tarmen. Det er en kendt sag, at en ubalance i tarmens cirkulation af hydrogengas udgør en risikofaktor ved forskellige sygdomme, herunder irritabel tyktarm, inflammatorisk tarmsygdom, adipositas og Parkinsons sydom (Ostojic, 2018; Smith et al., 2019). Der er f.eks. påvist en lille mængde hydrogenproducerende bakterier hos patienter med irritabel tyktarm (Pozuelo et al., 2015), hvor en stor mængde bakterier fra flere forskellige taxa (f.eks. Bacteroides, Ruminoccocus, Prevotella) korrelerer negativt med fornemmelsen af at være oppustet og mavesmerter. En tilsyneladende mangel på H2 kan således give anledning til at anvende hydrogenrigt vand på eksperimentel basis ved disse lidelser. Faktisk har det i en dyremodel vist sig, at hydrogenrigt vand kan beskytte mod inflammatorisk tarmsygdom (Shen et al., 2017). Selvom profiler for tarmmikrobiota ikke blev vurderet med henblik på at bekræfte floraspecifik modulering, medførte 7 dages indtag af hydrogenrigt vand dog en effektiv lindring af symptomerne på inflammatorisk tarmsygdom som følge af toksiner i kosten (f.eks. vægtændring, blod i afføringen og afføringens konsistens), forbedrede diarré, makro- og mikroskopiske skader på tyktarmen og beskyttede tyktarmsceller mod oxidativt stress og inflammation. Sammen med dette forbedrede indtag i 8 uger af ioniseret vand (formodentlig rigt på hydrogen) livskvaliteten hos patienter med irritabel tyktarm (Shin et al., 2018). Der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt ioniseret vand modulerer tarmmikrobiota, selvom forfatterne foreslog at øge væksten af anaerobe bakterier (Lactobacilli og Bifidobacteria) efter proceduren. Ud over de formodede positive virkninger på tarmmikrobiota af at drikke hydrogenrigt vand, kunne det have mindre positive konsekvenser. Hydrogenrigt vand stimulerer f.eks. sulfatreducerende bakterier til at producere hydrogensulfid. Hydrogensulfid (H2S) er en biologisk aktiv gasart, der normalt produceres i små mængder, og som har flere signalfunktioner. Hvis den forefindes i store mængder, kan den have en pro-inflammatorisk virkning på tarmslimhinden og en negativ indvirkning på barrieren i tyktarmens epitel (Blachier et al., 2010). Det vides for øjeblikket ikke, om hydrogenrigt vand fører til overproduktion af H2S i tarmen, og hvordan kan mængden af H2S som følge af indtag af hydrogenrigt vand ændrer tarmmiljøet.
De foreløbige resultater tyder på, at hydrogenrigt vand kan have en positiv indvirkning på tarmmikrobiota. Denne påstand rækker dog fortsat ikke langt som følge af det begrænsede arbejde, der har været udført på dette område, og mange uafklarede biomedicinske egenskaber ved indtag af hydrogenrigt vand. De lovende resultater fra pilotstudier giver dog anledning til yderligere videnskabelig udforskning af området. Der er i høj grad behov for yderligere forsøg for nøje at beskrive, hvordan hydrogenrigt vand fungerer, dets farmakokinetik og farmakodynamik samt sikkerheden ved hydrogenrigt vand på mellemlangt og lang sigt, samtidigt med at der beskrives diverse mikrobielle profiler hos forskellige personer (både sunde populationer og kliniske patienter) samt behandlingsdoser/protokoller for hydrogenrigt vand. Hydrogenrigt vand kan være fremtidens funktionelle drik, der vil kunne finjustere endogen H2 homeostase og regulere tarmmikrobiota, men det vil dog fortsat skulle opfattes som en eksperimentel drik, der ikke kan anbefales til generel brug i befolkningen.
Dette er et litteraturstudie, der ikke omfatter eksperimenter med dyr eller mennesker.
SMO har som den eneste bidraget til denne artikel. Korrespondance forfatteren havde det endelige ansvar for at beslutte offentliggørelse.
Forfatteren erklærer, at denne så vidt vides ikke har konkurrerende økonomiske interesser eller personlige forhold, der vil kunne have påvirket det arbejde, der er beskrevet i artiklen.
Ingen
Al-Lahham, S. H., Peppelenbosch, M. P., Roelofsen, H., Vonk, R. J., & Venema, K. (2010).
Biological effects of propionic acid in humans; metabolism, potential applications and underlying mechanisms. Biochimica et Biophysica Acta, 1801, 1175–1183.
Blachier, F., Davila, A. M., Mimoun, S., Benetti, P. H., Atanasiu, C., Andriamihaja, M., …
Tom´e, D. (2010). Luminal sulfide and large intestine mucosa: Friend or foe? Amino Acids, 39, 335–347.
Bordoni, L., Gabbianelli, R., Fedeli, D., Fiorini, D., Bergheim, I., Jin, C.J., …, Nasuti, C.
Positive effect of an electrolyzed reduced water on gut permeability, fecal microbiota
and liver in an animal model of Parkinson’s disease. PLoS One, 14, e0223238.
Botek, M., Krejˇcí, J., McKune, A. J., & Sla´deˇckov´a, B. (2020). Hydrogen-rich water supplementation and up-hill running performance: Effect of athlete performance level. International Journal of Sports Physioliology and Performance. https://doi.org/ 10.1123/ijspp.2019-0507 (in press).
Guinane, C. M., & Cotter, P. D. (2013). Role of the gut microbiota in health and chronic gastrointestinal disease: Understanding a hidden metabolic organ. Therapeutic
Advances in Gastroenterology, 6, 295–308.
Guo, Z., Hu, B., Han, H., Lei, Z., Shimizu, K., Zhang, L., & Zhang, Z. (2020). Metagenomic insights into the effects of nanobubble water on the composition of gut microbiota in
mice. Food & Function, 11, 7175–7182.
Higashimura, Y., Baba, Y., Inoue, R., Takagi, T., Uchiyama, K., Mizushima, K., …
Naito, Y. (2018). Effects of molecular hydrogen-dissolved alkaline electrolyzed water
on intestinal environment in mice. Medical Gas Research, 8, 6–11.
Holscher, H. D. (2017). Dietary fiber and prebiotics and the gastrointestinal microbiota.
Gut Microbes, 8, 172–184.
Hylemon, P. B., Harris, S. C., & Ridlon, J. M. (2018). Metabolism of hydrogen gases and
bile acids in the gut microbiome. FEBS Letters, 592, 2070–2082.
Ikeda, M., Shimizu, K., Ogura, H., Kurakawa, T., Umemoto, E., Motooka, D., …
Shimazu, T. (2018). Hydrogen-rich saline regulates intestinal barrier dysfunction,
dysbiosis, and bacterial translocation in a murine model of sepsis. Shock, 50, 640–647.
Ishibashi, T. (2019). Therapeutic efficacy of molecular hydrogen: A new mechanistic insight. Current Pharmaceutical Design, 25, 946–955.
Ji, X., Zhang, Q., Zheng, W., & Yao, W. (2019). Morphological and molecular response of small intestine to lactulose and hydrogen-rich water in female piglets fed Fusarium mycotoxins contaminated diet. Journal of Animal Science and Biotechnology, 10, 9.
Kamimura, N., Ichimiya, H., Iuchi, K., & Ohta, S. (2016). Molecular hydrogen stimulates the gene expression of transcriptional coactivator PGC-1α to enhance fatty acid metabolism. NPJ Aging and Mechanisms of Disease, 2, 16008.
Korovljev, D., Stajer, V., Ostojic, J., LeBaron, T. W., & Ostojic, S. M. (2019). Hydrogen- rich water reduces liver fat accumulation and improves liver enzyme profiles in patients with non-alcoholic fatty liver disease: A randomized controlled pilot trial.
Clinics and Research in Hepatology and Gastroenterology, 43, 688–693.
LeBaron, T. W., Kura, B., Kalocayova, B., Tribulova, N., & Slezak, J. (2019). A new approach for the prevention and treatment of cardiovascular disorders. Molecular hydrogen significantly reduces the effects of oxidative stress. Molecules, 24, 2076.
LeBaron, T. W., Singh, R. B., Fatima, G., Kartikey, K., Sharma, J. P., Ostojic, S. M., …
Slezak, J. (2020). The effects of 24-week, high-concentration hydrogen-rich water on body composition, blood lipid profiles and inflammation biomarkers in men and women with metabolic syndrome: A randomized controlled trial. Diabetes, Metabolic
Syndrome and Obesity, 13, 889–896.
McCarty, M. F. (2015). Potential ghrelin-mediated benefits and risks of hydrogen water.
Medical Hypothesesm, 84, 350–355.
Mikami, T., Tano, K., Lee, H., Lee, H., Park, J., Ohta, F., … Ohta, S. (2019). Drinking
hydrogen water enhances endurance and relieves psychometric fatigue: A randomized, double-blind, placebo-controlled study. Canadian Journal of Physiology
and Pharmacology, 97, 857–862.
Million, M., & Raoult, D. (2018). Linking gut redox to human microbiome. Human Microbiome Journal, 10, 27–32.
Nishiwaki, H., Ito, M., Negishi, S., Sobue, S., Ichihara, M., & Ohno, K. (2018). Molecular hydrogen upregulates heat shock response and collagen biosynthesis, and downregulates cell cycles: Meta-analyses of gene expression profiles. Free Radical
Research, 52, 434–445.
Ohta, S. (2014). Molecular hydrogen as a preventive and therapeutic medical gas: Initiation, development and potential of hydrogen medicine. Pharmacology &
Therapeutics, 144, 1–11.
Ostojic, S. M. (2019). Are there natural spring waters rich in molecular hydrogen? Trends in Food Sciencrs & Technology, 90, 157.
Ostojic, S. M. (2018). Inadequate production of H2 by gut microbiota and Parkinson disease. Trends in Endocrinology & Metabolism, 29, 286–288.
Pozuelo, M., Panda, S., Santiago, A., Mendez, S., Accarino, A., Santos, J., …
Manichanh, C. (2015). Reduction of butyrate- and methane-producing microorganisms in patients with Irritable Bowel Syndrome. Scientific Reports, 5, 12693.
Rey, F. E., Gonzalez, M. D., Cheng, J., Wu, M., Ahern, P. P., & Gordon, J. I. (2013).
Metabolic niche of a prominent sulfate-reducing human gut bacterium. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 110, 13582–13587. Sha, J. B., Zhang, S. S., Lu, Y. M., Gong, W. J., Jiang, X. P., Wang, J. J., … Zhang, C. G.
(2019). Effects of the long-term consumption of hydrogen-rich water on the antioxidant activity and the gut flora in female juvenile soccer players from Suzhou,
China. Medical Gas Research, 8, 135–143.
Shen, N. Y., Bi, J. B., Zhang, J. Y., Zhang, S. M., Gu, J. X., Qu, K., & Liu, C. (2017).
Hydrogen-rich water protects against inflammatory bowel disease in mice by
inhibiting endoplasmic reticulum stress and promoting heme oxygenase-1 expression. World Journal of Gastroenterology, 23, 1375–1386.
Shin, D. W., Yoon, H., Kim, H. S., Choi, Y. J., Shin, C. M., Park, Y. S., … Lee, D. H. (2018).
Effects of alkaline-reduced drinking water on irritable bowel syndrome with diarrhea: A randomized double-blind, placebo-controlled pilot study. Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine, 2018, 9147914.
Sim, M., Kim, C. S., Shon, W. J., Lee, Y. K., Choi, E. Y., & Shin, D. M. (2020). Hydrogen- rich water reduces inflammatory responses and prevents apoptosis of peripheral blood cells in healthy adults: A randomized, double-blind, controlled trial. Scientific Reports, 10, 12130.
Smith, N. W., Shorten, P. R., Altermann, E. H., Roy, N. C., & McNabb, W. C. (2019).
Hydrogen cross-feeders of the human gastrointestinal tract. Gut Microbes, 10, 270–288.
Valdes, A. M., Walter, J., Segal, E., & Spector, T. D. (2018). Role of the gut microbiota in nutrition and health. BMJ, 361, Article k2179.
Xiao, H. W., Li, Y., Luo, D., Dong, J. L., Zhou, L. X., Zhao, S. Y., … Fan, S. J. (2018).
Hydrogen-water ameliorates radiation-induced gastrointestinal toxicity via MyD88’s effects on the gut microbiota. Experimental & Molecular Medicine, 50, Article e433.
Zheng, W., Ji, X., Zhang, Q., & Yao, W. (2018). Intestinal microbiota ecological response to oral administrations of hydrogen-rich water and lactulose in female piglets fed a Fusarium toxin-contaminated diet. Toxins, 10, 246.
Se andre artikler indenfor
Del denne artikel på
Vi brænder for at udbrede kendskaben om hydrogen, da alt for få kender til dens fantastiske virkning.
Kender du nogen som kunne trænge til lidt “inspiration”, så del meget gerne artiklen med dem.
For ordrer over kr. 1000 har du 3 betalingsmuligheder:
Det er nemt og hurtigt at betale med Viabill. Vælg blot Viabill ved kassen.
ViaBill er en anerkendt Dansk betalingsudbyder. Læs mere om Viabill.
Betalingsmulighederne afhænger af din kreditvurdering.
