Hvad kan hydrogeninhalering og hydrogenrigt vand hjælpe på?

H2 er en gas, som over de sidste 10 år har vist sig at have et stor potentiale og unikke egenskaber på mange af kroppens udfordringer. Molekylær hydrogens mission er, ligesom andre antioxidanter, at genskabe balance i cellerne ved at eliminere oxidativ stress. Når vi har oxidativ stress, så er det en tilstand i dine celler, der påvirker hele kroppen – fysisk og mentalt. Derfor kan molekylær hydrogen hjælpe dig, uanset hvor dine udfordringer og gener måtte sidde i kroppen – uanset om det er fysiske gener eller mangel på mentalt overskud. Oftest vil man opleve, at de to hænger sammen.

Molekylær hydrogen er særlig effektiv i forhold til andre antioxidanter, fordi den både er kraftigere og mindre. Den kan komme ind steder, hvor andre gode antioxidanter som eksempelvis vitamin C ikke kan nå ind – det gælder eksempelvis i din hjerne. Molekylær hydrogen kan altså nå ind til alle celler i hele din krop.

Når du tilføjer hydrogen, så giver du kroppen de allerbedste forudsætninger for at trives. Ved at gøre vilkårene for din krop bedre, så får den mere energi til at opretholde sig selv optimalt. Den kommer ind i god spiral. Hydrogen påvirker alle celler i hele kroppen, og derfor vil du ikke blot kunne mærke færre gener, men også et boost af kropslig funktion, velvære og øget energi.