Hvad er forskellen på hydrogen og molekylær hydrogen?
Hydrogen (brint) (H) er en gasart. Det har atomnummer 1 og en standardatomvægt på 1,008. Det er i sig selv det letteste stof i det periodiske system. Når to hydrogenatomer danner en forbindelse, opstår molekylær hydrogen (H2). Hydrogen findes overalt i naturen. Molekylær hydrogen er til gengæld sjældent i naturen. To af de steder, hvor molekylær hydrogen kan findes er i sjældne kildespring – og i tarmen på hos både mennesker og dyr. Det er molekylær hydrogen, som er et selektivt antioxiderende gas, der kan forebygge og restituere celleskader. H2 vejer 88 gange mindre end C-vitamin, som er den mest kendte antioxidant og H2 tilfører kun kroppen energi. Hos sunde mennesker produceres i fordøjelseskanalen ca. 10 – 12 liter H2, hvis man spiser grønt og fiberrigt. Den H2, som kroppen selv danner, er i reglen ikke nok til mere end opretholdelse af en sund krop.
Når antioxidanter i almindelighed neutraliserer frie radikaler, gør de det ved at donere en elektron til fire radikaler. Problemet er, at disse antioxidanter nu selv mangler en elektron og kan derfor forårsage skade i cellerne, fordi de selv kan agere som en pro-oxidant. Dette kræver, at kroppen selv kan lede de brugte antioxidanter ud ved at neutralisere dem eller udskille dem.
I kontrast til det, agerer molekylært hydrogen H2 sig helt anderledes. Det er en antioxidant imod hydroxyl radikaler (*OH). Det eneste biprodukt, der opstår, er vand: H2 + 2*OH→2H2O”.
Molekylær hydrogen er en selektiv antioxidant, som kan donere elektroner til disse destruktive frie radikaler – uden selv at blive oxiderende. Derved bliver disse oxidative elementer stabiliseret og stopper deres oxidative angreb i kroppen og bliver ledt ud af kroppen.
Molekylær hydrogen reducerer også det toxiske peroxynitrit, som er en anden destruktiv oxidant. Samtidig booster det kroppens forsvar ved at forøge produktionen af naturlige antioxidant enzymer såsom glutathion, superoxide dismutase (SOD) og catalase mm.