Søvn er vigtigt for din sundhed

Derfor skal du prioritere din søvn i et sundt liv

I et travlt liv er det ofte søvnen, der bliver nedprioriteret. Det er en rigtig dårlig idé. Søvn er supervigtigt for din sundhed – fysisk og mentalt. Flere af kroppens vigtigste funktioner foregår nemlig, mens vi sover. Manglende søvn i kortere tid kan gøre dig træt og uoplagt, men manglende søvn i lang tid kan skade din krop. Læs mere om, hvorfor søvn er så vigtigt for et sundt og glædesfyldt liv!

Langt de fleste kan tydeligt mærke, når de har sovet for lidt. Man bliver typisk træt, uoplagt, i dårligere humør, får sværere ved at huske, koncentrere sig og generelt overskue sin dag. Det er nogle symptomer, der er til at tage og føle på. Derfor er det ret tydeligt, at søvnen har en stor indflydelse på vores krop. Men det er ikke kun en dårlig nats søvn, der kan påvirke din dag. Manglende eller dårlig søvn i lange perioder kan forringe dit immunforsvar samt øge risikoen for diabetes, psykiske sygdomme, overvægt, hjerteproblemer, Alzheimers, og i allerværste tilfælde for tidlig død.

Der er forskel på hvor meget søvn, det er bedst for din krop. Nogle har brug for mere end andre for at føle sig veludhvilede, ligesom man i perioder af sit liv eller under sin cyklus kan have brug for mere eller mindre søvn. Det estimeres dog, at voksne mennesker skal have 7-9 timers søvn hver nat, teenagere 8-10 timer og ældre mennesker 7-8 timer. Det er dog ikke ualmindeligt eller farligt at have kortere perioder med manglende eller dårlig søvn. Hvis dine søvnproblemer varer mere end 6 uger, og ikke skyldes små børn, så er det en god idé at kontakte din læge for at finde en løsning.

[button text=”Læs vores bedste råd, hvis du har svært ved at sove” radius=”99″ link=”https://iwater.dk/soevnproblemer/”]

[divider]

Hvorfor er søvn så godt for din krop?

Der er rigtig mange mennesker, der elsker at sove! Og det er der god grund til. Det er nemlig her, at kroppen for restitueret. Samtidig foregår der en masse vigtige processer, mens vi sover, der er med til at holde os sunde og raske. Det gælder blandt andet produktionen af et protein, der hedder Interleukin-6, som bekæmper infektioner. Derfor er søvn afgørende for et godt immunforsvar. Derudover sænkes din kropstemperatur, og du har ikke brug for så meget energi under søvnen. Det betyder, at din krop får et pusterum og kan fokusere på at genoprette vores organer, danne vigtige hormoner mv.

God søvn vil:

  • Booste dit immunforsvar
  • Genopbygge hjerne og krop
  • Holde din blodkar sunde og sænke risikoen for åreforkalkning
  • Regulere din appetit og mindske risikoen for fedme
  • Rense din hjerne for affaldsstoffer
  • Styrke humør og kognitive funktioner

Humør og overskud er forbundet med søvnvaner

Langt de fleste af os bliver mere irritable og uoplagte, når vi ikke har sovet nok. Vores hjerne fungerer simpelthen dårligere, fordi den ikke har fået tilstrækkelig restitution. Søvn har stor indflydelse på vores hukommelse og indlæringsevne. Du har måske hørt om REM-stadiet. Det er nemlig et drømmestadie, hvor vi bearbejder information og dirigerer dem de rigtige steder hen i hjernen. Derfor bliver det svært at huske og koncentrere os, hvis hjernen ikke får nok søvn. Studier viser også, at der er en klar sammenhæng mellem manglende søvn og lidelser som depression, angst og stress.

[button text=”lær mere om hvordan indre og ydre sundhed hænger sammen” radius=”99″ link=”https://iwater.dk/vare/kroppen-taler-laer-at-lytte/?_gl=1*1cw0lka*_up*MQ..*_ga*MzAzODA0MzUxLjE2ODM3ODc5Nzc.*_ga_ZYJPEQV1RL*MTY4Mzc4Nzk3Ni4xLjAuMTY4Mzc4Nzk4MS4wLjAuMA..”]

[gap]

Manglende søvn kan medvirke til Alzheimers

Der er også studier, der peger på, at vi kan udvikle eller fremskynde demens og Alzheimers, hvis vi ikke sover nok. Det sker, fordi hjernen ikke får tid til at udskille sine affaldsstoffer. Hjernen udskiller nemlig langt størstedelen af sine affaldsstoffer under søvnen – modsat andre organer. Hvis vi ikke sover nok, kan disse affaldsstoffer ophobe sig i hjernen og medvirke til Alzheimers og demens.

Hjernen ligger nemlig inde bag kraniet svøbt i cerebrospinalvæske. Derfor er den ikke tilkoblet det samme netværk som andre organer, det lymfatiske system. Det er det system, som de andre organer bruger til at udskille affaldsstofferne til blodet. Hjernen bruger i steder cerebrospinalvæsken, som suger affaldsstofferne ud af hjernecellerne og transporterer dem videre ud i blodbanerne. Årsagen til, at den proces foregår, når vi sover, er, at der kun er plads til væsken under søvn, da vores hjerneceller skrumper en lille smule, når vi sover. Derfor er det altså helt afgørende for hjernen at komme af med disse affaldsstoffer, mens vi sover.