Mangler du tips og tricks? Sidder du af og til forvirrer dig over brugermanualen til din ioniseringsmaskine? Er du I tvivl om, om du tager dig rigtigt af din maskine, eller om hvor længe der helt præcist skal gå mellem dine afkalkninger?
Afkalkning med C-Clean
Afkalkes min 1 gang pr. måned, men i områder med meget kalk anbefaler vi at gøre det hver 3 uge. (C-clean kan ikke bruges, hvis du har et PJ-6000 filter.)
Afkalkes min 1 gang pr. måned, men i områder med meget kalk anbefaler vi at gøre det hver 3 uge.
Vores mest effektive afkalkningsystem: https://chanson.dk/vare/afkalkning-med-cirkulationspumpe-forlaenger-levetiden-paa-din-maskine/, som du kan bruge til regelmæssig afkalkning
Desinfektion af maskinen
Efter afkalkningsprocessen kan du med fordel desinficere din ioniseringsmaskine ved at lave syrevand pH 2,5 med Himalayasalt.
Du skal som udgangspunkt rense din maskine med citronsyre 1 gange om måneden.
Bor du i et område, hvor du ved, der er meget kalk i vandet, så rens den 2 gange om måneden. Ligeledes hvis I er en større husstand, da dette jo betyder, at I kører mere vand igennem maskinen – og dermed også mere kalk.
Himalaya salt til produktion af surt vand
Til produktion af surt antibakteriel syrevand/acidic water med pH på under 3, kræver det, at Chanson ioniseringsmaskinen tilføres Himalayasalt. Kurven fyldes med ca. 2/3 Himalayasalt.
Vandflow reduceres til under 0,1 l pr min.
Jo længere tid, vandet får på pladerne, jo stærkere ionisering. Når vandet skal ned og nå en pH under 5,5, anbefaler vi, at skrue ned for vandflowet, således vandet får lov til at køre langsommere igennem elektrolyseprocessen.
Hvis ikke man har pH-dråber til at måle vandet med, kan den stærke lugt og smag på vandet indikere den opnåede pH-værdi på eksempelvis 2,5.
Desto lavere pH-værdi, desto stærkere lugt af klor skal gerne være til at lugte og smage.
Hvis det ikke er muligt at opnå den ønskede pH-værdi, kan det skyldes, at maskinen trænger til afkalkning med citronsyre eller servicerensning på vores værksted.
De fleste pH-strips og lakmus pH-indikatorer er primært til måling af pH-værdi i kropslige væsker, herunder spyt og urin. Disse viser kroppens pH-værdi og forudsætter en konsekvent afmåling for et retvisende resultat.
Vi anbefaler derfor ikke at bruge pH-strips til at aflæse andre væskers pH-værdi —anvend i stedet pH-dråber. pH-dråber er nøjagtige og viser øjeblikkelige resultater ved blot få dråber, derfor anbefales disse til måling af vandet — samt diverse andre drikkevarer.
En pH-værdi afmålt om morgenen skal helst ligge så tæt på 7 som muligt. pH-værdien vil aldrig blive højere end dette, da urinen jo består af de affaldsstoffer, som kroppen helt naturligt altid udskiller – også selvom den er basisk.
Hvor hurtigt kroppens pH-værdi stiger, afhænger af mængden af frie radikaler – sygdom, inflammation og ubalance – du har i kroppen. Jo flere frie radikaler, jo mere H2 fra det basisk ioniseret vand skal der til. Dermed vil det naturligvis også tage længere tid at få pH-værdien til at stige.
Efter tre uger er kroppen stadig under forandring og udrensning. Derfor har den stadig ikke nået et stabilt niveau. Som nævnt, er det forskelligt, hvor hurtigt vores kunders kroppe reagerer på vandet. Du skal dog kunne både se (måling af pH) og mærke en effekt, når der er gået tre måneder.
Hvis du stadig efter tre hele måneder er i tvivl om effekten, vil vi anbefale dig, at du tager en testperiode på en til to uger, hvor du ikke drikker ioniseret vand. Så vil du hurtigt kunne mærke forskellen – forbedring kommer nemlig ofte langsomt snigende, mens dårligdomme og smerter kommer hurtigt igen ved pause. Hvis du er alvorligt syg, skal du dog på ingen måde stoppe, da det vil være mere skadeligt end gavnligt. Kontakt os da for personlig vejledning.
Hydrogenvand eller hydrogenrigt vand (også kaldet hydrogenberiget vand) betyder blot normal vand (H2O), som indeholder opløst hydrogengas (H2) — hvorefter det får den kemiske betegnelse H3O2.
Der er eksempelvis også kulsyreholdige vand og drikke, som indeholder opløst carbondioxidgas (CO2) eller oxygenvand, der indeholder opløst oxygengas (O2). På samme måde kan du få hydrogenrigt vand, der indeholder opløst hydrogengas (det samme som brintgas).
Tænk på det på denne måde: Du kan lave hydrogenvand ved at tage en tank med hydrogengas (ligesom en heliumtank bruges til at udfylde balloner eller tanke med iltgas, som anvendes på hospitaler), og putte det i et glas vand. Men der er også mange andre måder at lave hydrogenvand på blandt andet bliver det helt automatisk produceret i en ioniseringsproces.
Jo, det er yderst eksplosivt. Hydrogen/brint er det mest energitætte molekyle masse, som findes. Men når gassen er opløst i vand, er det ikke længere eksplosivt. Fuldstændig ligesom, hvis du putter krudt ned i vand, så er det heller ikke længere eksplosionsfarligt. Selv når brinten er i luften, er den kun brandfarlig over en koncentration på 4,6%, hvilket slet ikke er et problem, når vi taler hydrogen i vand.
Jo, der er allerede hydrogen i dit postevand. Vand består af hydrogen og oxygen, men for at forstå det lidt mere om vand, så må vi starte helt nede på molekyleniveau. Vandmolekylet har to hydrogenatomer, som er kemisk bundet til oxygenatomet. Dette er forskelligt fra hydrogengasmolekylet (H2), som er to hydrogenatomer bundet til hinanden uden oxygen.
Der er hydrogen i stort set alt. Disse hydrogenatomer er kemisk bundet op med andre ting. Eksempelvis kan et vandmolekyle have to hydrogenatomer, som er kemisk bundet med oxygen og en sukkermolekyle som glucose, indeholder 12 hydrogenatomer som er bundet til carbon- og oxygenatomer. I en ioniseringsproces opløser man vandstrukturen, og derved skabes opløst hydrogengas, som også kaldes for molekylært hydrogen.
Godt spørgsmål! Hvis vandet er rig på positive hydrogenioner (H +)- ja, så er det surt. Men i dette tilfælde taler vi om neutral hydrogengas, hvilket er to hydrogenatomer bundet sammen. Det kan være forvirrende at høre begrebet “hydrogenvand”, fordi vi normalt tænker på hydrogen (betyder hydrogen ion, H+) som noget surt. Det er dybest set også definitionen af pH-skalaen.
P står for potentiale eller effekt, hvilket betyder en matematisk eksponent (i dette tilfælde en logaritmisk funktion). H står for hydrogen-ion, som er en proton og ingen elektron. Så pH betyder bogstaveligt talt den logaritmiske koncentration af brint-ion. Men, når vi siger “hydrogenvand”, taler vi om dihydrogen eller molekylær hydrogen, som er en neutral gas, der er opløst i vandet.
Vand har den kemiske formel H2O. Hydrogenperoxid har den kemiske formel H2O2, som ved sammenligning indeholder en ekstra oxygen. Så nej, vand kan IKKE omdannes til hydrogenperoxid. Faktum er, at hydrogengas ikke kan binde sig til eller reagere med vandmolekylerne, den kan kun opløses i vandet. Derfor er hydrogenvand og hydrogenperoxid to helt vidt forskellige ting.
Ja, hydrogengassen vil begynde at forsvinde ud af vandet, men ikke med det samme. Hydrogengassen kan sagtens blive i vandet i et par timer eller mere, inden niveauet er faldet så meget, at det ikke længere har en gavnlig virkning. Du kan sammenligne det med kulsyreholdigt vand eller sodavand, der indeholder carbondioxidgas (CO2), som også bliver “flad” efter, den åbnes.
Det er det samme spørgsmål forskerne stiller. Derfor er det stadig under videnskabelig efterforskning. Men de undersøgelser, der ligger tilgængeligt nu, viser, at omkring 1-3 mg / l opløst H2 giver betydelige sundhedsmæssige fordele. Så hvis dit vand har en koncentration på 1 mg / l (svarende til 1 ppm, parts per million), så vil to liter hydrogenrigt vand give dig 2 mg H2.
Da vi mennesker reagerer forskelligt, kan der dog være forskel på, hvilken koncentration du skal have, førend du mærker fordelene. Nogle sygdomme kan have brug for lavere og/eller højere koncentrationer. Det er derfor meget svært at give et entydigt svar på dette. Generelt anbefaler vi, at du drikker, hvad der svarer til 0,03 liter vand x din kropsvægt – eks.: 0,03 x 75 kg = 2,25 liter vand pr. dag.
Måske, måske ikke. Der er naturligvis en minimumsmængde, som er nødvendig for at give sundhedsmæssige fordele. Som tidligere skrevet, kan denne mængde variere fra person til person. Vigtigst er det dog, at det ser ud til, at du ikke kan få for meget hydrogen, da det ikke ophobes i dit system. Du udånder bare den ubrugte hydrogengas. I mange tilfælde er der en klar dosisafhængig virkning, hvilket betyder, at mere hydrogen desto bedre eller større effekt.
Ja. Hydrogengas har vist sig at være meget sikkert ved koncentrationer hundrede gange højere end det, der anvendes til terapi. Her er et par eksempler: Hydrogens sikkerhed blev første gang bevist i slutningen af 1800-tallet, hvor hydrogengas blev anvendt til at lokalisere skudsår i tarmene. Rapporterne viste, at der aldrig var nogen toksiske virkninger eller irritation på selv de mest følsomme væv.
Et andet godt eksempel på dens sikkerhed er, at hydrogengas er blevet anvendt i dybhavsdykning siden 1943 (ved meget høje koncentrationer) for at forhindre dykkersyge. Undersøgelser har vist, at der ingen toksiske effekter var fra hydrogen, selv ved meget høje niveauer og tryk på 98,87% H2 og 1,26% O2 ved 19,1 atm. Endvidere er hydrogengas naturligt for kroppen, som efter et fiberrigt måltid producerer flere liter hydrogen på daglig basis af vores tarmbakterier (hvilket er endnu en fordel ved at spise frugt og grøntsager). Kort sagt, hydrogengas er meget naturligt for vores krop, og anses derfor ikke som et fremmed stof, som kun kan syntetiseres i et kemilaboratorium.
De tidligste opdagelser med hydrogengas til medicinsk brug blev gjort tilbage i 1798, hvor man opdagede det i forhold til bekæmpelse af betændelse. Men det var ikke før i 2007, at det blev et populært emne hos forskere, da en artikel om fordelene ved hydrogen blev offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Nature Medicine af Dr. Ohtas gruppe.
Alkalisk vand er ikke en buffer og har lav alkalinitet. Som sådan kan det ikke neutralisere meget syre. Kun en lille mængde natrium kan påvirke pH-værdien i en liter alkalisk vand. Til at sætte dette i perspektiv kan man ved at tilføre, at 1 tsk bagepulver (natriumbicarbonat) neutraliserer den samme mængde syre som 10.000 liter alkalisk vand ved en pH på 10. vil kunne gøre. Dette er også den primære årsag til, at læger har været skeptiske over for “alkalisk ioniseret vand”. Det har simpelthen ikke været kendt før år 2007, at fordelene ved det ioniserede vand kan tilskrives den opløste hydrogengas og den strukturering, som sker i vandet, når der bliver tilført energi til vandet.
Sundt blod pH varierer mellem 7,35-7,45. Blod pH er stramt reguleret. Indenfor lædevidenskaben siges det, at hvis en person har en pH i blodet på 7,1 lider denne af acidose. Det gælder selvom pH 7,1 faktisk er alkalisk efter pH-skalaen. Kun meget sjældent sker det, at folk får virkelig surt blod (pH <7,0). Hvis blodets pH falder under 7,0, vil kroppen ikke overleve meget ret lang tid. Derfor er det faktisk sådan, at næsten alle syge personer har en alkalisk pH i blodet, selvom nogle kan have acidose. Ligeledes kan nogle sygdomme faktisk forårsage alkalose (forhøjet pH i blodet). Det er sygdommen, der forårsager ændringer i pH i blodet og ikke omvendt. Selvfølgelig kan en lav pH i blodet forårsage alvorlige skader på kroppen, og skal derfor hurtigt korrigeres.
De tre vigtigste systemer, som kroppen bruger til at opretholde normale blod pH-niveauer er:
Når syren indføres i eller produceres af kroppen, bliver det hurtigt neutraliseret ved hjælp af blodets buffer-komponenter. Den vigtigste buffer er bicarbonat/kulsyremekanismen. Kuldioxid (CO2) opløses i blodet til at danne kulsyre (H2CO3), som derefter danner bikarbonat (HCO3, alkalisk buffer) og brint-ion (H +). Dette er ifølge ligningen CO2 + H2O ⇆ H2CO3 ⇆ HCO3 + H+. Dette gør tingene meget simpelt. For hvis blodets pH er for lav (for mange H+ ioner), så vi udånder simpelthen mere CO2 via lungerne.
Fjernelsen af CO2 forårsager ligningen ovenfor til at flytte til venstre, og reducerer mængden af H+ -ioner, hvilket øger blodets pH. Dette er grunden til, at hyperventilation (hurtig vejrtrækning) kan resultere i alkalose (forhøjet pH) på grund af fjernelsen af CO2. Omvendt, hvis du holder vejret, vil det resultere i en lavere pH, da der opløses mere CO2 i blodet, hvilket forskyder ligningen til højre. Det fører til flere H + ioner.
CO2 er simpelthen et normalt biprodukt af metabolisme. Rent faktisk, så nedbrydes næsten al den mad, vi spiser til CO2. Den vigtigste grund til, at vi trækker vejret er ikke behovet for ilt, men at vi skal have fjernet CO2, så H+ ion-koncentrationen ikke stiger og giver lavere pH i blodet. Generelt under afslappede forhold, er der nok ilt i ét åndedrag til at opretholde kroppens iltbehov i ca. 1 minut. Men vi ånder omkring 12 gange i minuttet for at fjerne CO2. Raske mennesker bruger kun omkring 5% af den ilt, der indåndes pr. åndedrag. Mennesker med lungesygdomme kræver ofte ekstra ilt, fordi de ikke er i stand til at indånde nok. Den manglende evne til at inhalere og udånde kan også føre til ændringer i pH i blodet på grund af den manglende evne til at fjerne CO2, hvilket kan resultere i respiratorisk acidose.
Totalt opløste faste stoffer (TDS) er et mål for det opløste kombinerede indhold af alle uorganiske og organiske stoffer til stede i en væske i molekylær, ioniseret eller mikrogranulær suspenderet form. TDS-koncentrationer rapporteres ofte i dele pr. Million (ppm). Nå man taler om om TDS, så er det vigtigt, at vi ved, hvad vi måler på. Er det partikler af jern, aluminium, crom, magnesium, kalk eller taler vi luftarter som oxygen eller hydrogen? Destileret vand har feks O TDS altså ingen faste ioner. Det vil sige, at destileret vand ikke tilfører den menneskelige krop vigtige næringsstoffer, men selvfølgelig heller ikke de dårlige. Omvendt osmose renser typisk vandet til et TDS på O — det renser også vandet for alt! — også det gode.
Nano filtreringssystemer har teknologi til at kunne lade de gode partikler som magnesium, salte, calcium og kalium passere. Der er mere calcium og mere magnesium i vandet fra ioniseringsmaskinen, så når du måler TDS-niveauet i ioniseret vand, kan det sagtens ligge på mellem 300 og 500 TDS. Men det er ikke dårligt – tværtimod, så betyder det, at du kun får det gode, og at metaller og andet snusk er filtreret ud af PJ 8000 filteret og ud via elektrolyseprocessen til restvand. Verdens bedste vand, som er bedømt af verdens bedste vandsomalier, kommer fra Frankrig og har en naturlig TDS på 700 — se evt. dokumentar filmen om vores vand på Netflix.
Når din maskine melder fejl ER2, skyldes det oftest, at der har sat sig sand, rust eller snavs i dit indløbsfilter. Hvis dit indløbsfilter trænger til at blive skiftet, så finder du filtre i vores webshop ved at følge dette link.
Flere steder i danmark er der områder med meget kalk. Hvis ikke maskinen bliver regelmæssigt afkalket, kan vandet begynde at smage muggent (råddent eller af gammel fisk). Ioniseringsmaskiner tilkalker hurtigt, fordi de netop spalter calcium, kalium og magnesium frem og det dårlige Nitrat og fosfat væk. Vi anbefaler dig, at du tilkøber en cirkulationspumpe, som du kan bruge til regelmæssig afkalkning, da den dårlige smag udelukkende skyldes ophobning af kalk.
Her kan du se hvilken model, som hører til din maskine. Se også video her.
