Fatigue – når kroppen bliver stresset, bliver hjernen træt

Træthed fatigue - iwater.dk

Rigtige mange af os er trætte. Vi er udkørte, udbrændte, stressede og følelsesmæssigt afkoblede. Det moderne samfund har skabt vilkår, der gør, at vi kæmper med stress og overvældende mental træthed, der går udover sundheden af krop og sind. Det kaldes fatigue.

Fatigue er et begreb for mental udmattelse. Vi kender alle følelsen af at være trætte efter en lang dag eller en hård træning – fatigue er noget andet. Fatigue er et udtryk for, at din hjerne er udmattet efter en længere periode med stress. Der skelnes mellem akut fatigue og kronisk fatigue. Kronisk fatigue er defineret som en udmattelse, der varer mere end en uge.

Det er kronisk fatigue, der er den helt store udfordring, og som desværre er markant stigende i udbredelse. Det kommer nok ikke som den store overraskelse for mange. Desværre er vi som moderne mennesker ofte udbrændte og trætte. Alt for mange føler sig stressede i hverdagen, og mange når også dertil, hvor de må sygemeldes.

Det skyldes i høj grad dårlig livsstil. Travle arbejdsdage med pres og stillesiddende arbejde. Dårlig mad, for lidt motion, og skyhøje forventninger om at kunne være det hele på en gang. Vores kroppe er stressede, og det går hårdt udover både fysisk og mental sundhed. Det betyder ikke blot, at vores sundhed forværres, men også at vi ikke kan være de forældre, venner og medarbejdere, som vi gerne vil – simpelthen fordi vi er udkørte og mangler overskud.

Hvad er fatigue? – når vi ikke restituerer krop og sind

Det skyldes, at kroppen i høj grad har brug for at restituere – meget mere, end vi giver den lov til. Der er mange årsager til, at kroppen har brug for at restituere. Når du sover og slapper af, så er der tid og ro til at fokusere på at opretholde og genopbygge kroppen. Du har sikkert hørt om det parasympatiske og sympatiske nervesystem. De er begge en del af de autonome nervesystem, der spiller en væsentlig rolle i at opretholde balance i din krop – herunder metabolisme, vejrtrækning, cirkulation og fordøjelse. I de autonome nervesystem er der altså to systemer.

Autonome nervesystem kræver balance mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem
  • Det sympatiske nervesystem, som accelererer kroppen, så man kan reagere hurtigt, hvis man er i fare.
  • Det parasympatiske nervesystem, som får kroppen til at slappe af og sætter gang i vedligeholdende funktioner som eksempelvis fordøjelsen.

Disse to systemer fungerer normalvis i balance. Men hvis vi lever stresset, mister det autonome nervesystem sin naturlige balance – og hjernen bliver stresset, kaotisk og træt. ”Når denne automatiske nervebalance falder fra hinanden, så kan det resultere i, at hjernen genererer fatigue.” (Lee, 2020: s. 65)

Kronisk fatigue sætter systemet i ubalance. Det sympatiske nervesystem er på overarbejde, så vi får svært ved at slappe af, og kan dermed ikke restituere ordentligt. Det er en dårlig spiral, hvor fatigue opstår og samtidig puster til denne tilstand i kroppen.

”Fatigue fortsætter, fordi du ikke kan få restitueret din krop, sind og søvn tilstrækkeligt. Om natten forbereder kroppen sig til søvnen ved at øge den parasympatisk aktivitet i stedet for den sympatiske aktivitet. Men hvis fatigue i hjernen er akkumuleret, så vil krop og sind være i en aktiv tilstand, og den sympatiske aktivitet vil forblive høj, hvilket gør det svært at sove. Derfor er der mange, som lider af søvnløshed, og kan ikke sove, selvom de er trætte” (Lee, 2020: s. 71).

Vi bliver syge af at være trætte

Når kroppen ikke er i stand til at restituere og få ro på til at opretholde og vedligeholde de vitale funktioner optimalt, så bliver den syg og dårlig. Når vi stresser og lever usundt, så opstår oxidativ stress i cellerne. Overdreven oxidation betyder, at cellerne får sværere ved at optage næringsstoffer og udskille affaldsstoffer. Når dette sker, udskilles også et protein, der sender et signal til hjernen om, at den er træt. Helt naturligt vil et modvirkende stof udskilles – hjernen beder kroppen om at stoppe en given aktivitet for at opretholde balancen. Det er altså, hvis din krop fungerer, som den skal, og dit autonome nervesystem er i balance.

Når du er ramt af fatigue, vil din krop være meget ringere til at opretholde denne balance, og du vil derfor ende i en dårlig spiral, der gør dig endnu mere træt. Som vi bliver ældre, producerer vi samtidig mindre af de fatigue-lindrende stoffer, hvilket medfører, at vi bliver hurtigere trætte end yngre mennesker. Udover at være trætte, så forbliver den oxidative stress høj i cellerne, hvilket fører til en lang række sygdomme og gener.

Vores hjerner er ikke indrettet til det moderne liv

Der er mange årsager til, at der er et tårnhøjt antal af mennesker i dag, der er ramt af fatigue. Det moderne samfund er simpelthen ikke indrettet til at passe på vores hjerner – tværtimod. Nogle af de ting, der virkelig presser hjernen og bidrager til, at fatigue opstår i hjernen, er:

  • Stress og pres i dagligdagen med mange opgaver og bekymringer
  • Mange timer med computerarbejde
  • Højt niveau af koncentration i lange stræk
  • Manglende restitution og tid til hvile
  • Dårlig livsstil med dehydrering, dårlig kost, alkohol, røg og manglende fysisk aktivitet

”Kulturen og omgivelserne, som moderne mennesker lever i, er baggrunden for fatigue. En smartphone ligger altid i hånden; det er uundgåeligt, at hjerner akkumulerer stress, fordi den får for meget information ind. Derudover leder uregelmæssige levemønstre, kronisk søvnunderskud, børnepasning, arbejde, komplicerede relationer and alkoholindtag til mange former for stress. Derfor er stress altid akkumuleret i os” (Lee, 2020: s. 67).

Der er mange mennesker i det moderne samfund, som har en idé om, at de ikke har brug for særlig meget restitution, og at de bare kan køre på mange timer i døgnet. De føler måske ikke træthed. Der er stor sandsynlighed for, at lige præcis de lider af kronisk fatigue. Det betyder nemlig, at deres sympatiske nervesystem er på konstant overarbejde, og de føler ikke træthed. ”Folk, der altid arbejder hårdt, kollapser ofte pludselig uden varsel på grund af skader forårsaget af skjult træthed eksploderer” (Lee, 2020: s. 74). Sandheden er, at alle kroppe har brug for at restituere for at kunne fungere optimalt.

Computerarbejde slider på hjernen

Det er ikke kun det, at vi arbejder for meget og har travlt, der udfordrer hjernen – det er også måden, vi arbejder på. Computerarbejde i mange timer ad gangen slider på hjernen. De fleste kender følelsen af at have trætte øjne efter at have arbejdet mange timer på computer.

”Når man arbejder ved en computer, så holder man kontinuerlig en spænding, fordi man ser på en skærm tæt på. Det påvirker balancen af det autonome nervesystem og forårsager træthed. Den udmattede hjerne sender derfor et signal om, at øjnene er trætte, og at man skal stoppe med at arbejde på computeren” (Lee, 2020: s. 66).

Det høje niveau af koncentration, som meget arbejde i det moderne arbejdsliv kræver af os, er på mange måder usundt. Det at koncentrere sig er en unaturlig tilstand for hjernen. Hjernen vil gerne sprede opmærksomhed ud, så den opfanger omgivelserne og eventuelle farer.

Når hjernen bliver tvunget til at koncentrere sig, så vil den være træt efterfølgende. For meget koncentration bidrager altså til mental træthed, samtidig med at evnen til at koncentrere sig og lagre information forringes væsentlig, når man er ramt af fatigue. Derfor har vi sværere og sværere ved at leve op til de forventninger, som det moderne arbejdsliv har, og vi render rundt med udkørte hjerner.

En træt hjerne gør dig ked af det

De fleste kender nok følelsen af at være mere tilbøjelige til at have negative følelser og tanker, når de er trætte. Jo trættere dine hjerne er, jo lavere overskud vil den have, og du vil hurtigere opleve udfordringer.

”Kronisk fatigue påvirker også det mentale helbred. Det menneskelige sind vedligeholder sin normale tilstand ved at producere dopamin, serotonin, noradrelin og andre neurotransmitters på en balanceret måde. Hvis fatigue i hjernen akkumuleres, vil udskillelsen af neurotransmittere blive forstyrret, hvilket vil føre til sløvhed og angst samt mentale sygdomme som eksempelvis depression” (Lee, 2020: s. 72).

Der er derfor mange med kronisk fatigue, som oplever humørsvingninger, lavt overskud, irritation, forringet lyst til at være social, angst og andre negative følelser. Generelt kan man sige, at motivation og koncentration forringes i en sådan grad, at det går udover livskvaliteten.

Det kan tage rigtig langt tid for moderne mennesker at blive raske fra kronisk fatigue. Det kan tage en lang periode med hvile og restitution samt bedre livsstil. Udover hvile, så er en af de ting, man kan tage fat på at sænke sit niveau af oxidativ stress i cellerne – det kan man gøre ved hjælp af antioxidanter.

Hydrogen – antioxidanter over dem alle kan afhjælpe fatigue

Kort sagt, så modvirker antioxidanter oxidativ stress. Som nævnt, så er oxidativ stress dét, som skaber ubalancen i det autonome nervesystem, beskadiger hjernecellerne, og skaber fatigue. Når dine hjernevæv er oxideret, så vil det have stor indflydelse på hele din krops sundhed.

Mængden af antioxidanter i kroppen vil afgøre niveauet af oxidativ stress. Hvis niveauet er meget højt, kan det være meget svært at få tilstrækkeligt med antioxidanter. Samtidig er mange antioxidanter som plyphenoler, caretenoider, vitamin C og vitamin E for store til kunne trænge ind i hjernecellerne. Selvom disse er effektive antioxidanter, så vil de altså ikke kunne afhjælpe oxidation i hjernen (Lee, 2020: s. 79).

Molekylær hydrogen kan trænge ind i hjernen

Molekylær hydrogen er både den kraftigste og mindste antioxidant. Netop derfor tyder alt på, at molekylær hydrogen kan bekæmpe fatigue. Både fordi molekylær hydrogen kan trænge ind i hjernen, men også fordi det er muligt at få et meget højere niveau af antioxidanter, end du nogensinde vil kunne nå at spise dig til.

”Hydrogen kan lindre eller genoprette skader, der leder til fatigue – ved at vende de oxiderede celler og reducere ROS. Derfor har mange nyere studier i hydrogeninhaleringsterapi vist en effekt på en lang række sygdomme” (Lee, 2020: s. 79).

Flere studier har vist, at molekylær hydrogen er særlig effekfuld til at bekæmpe oxidativ stress. De har vist, at molekylær hydrogen har en hæmmende effekt på den sympatiske neuroaktivitet, mens det samtidig stimulerer det parasympatiske nervesystem, og altså hjælper kroppen med at slappe af (Lee, 2020: s. 84).

Disse studier indikerer, at molekylær hydrogen skaber både positive psykologiske og fysiske forandringer:

  • De psykologiske forandringer inkluderer en stigning i motivation og koncentration samt fald af stress og fatigue
  • Fysiske forandringer er en stigning i den parasympatiske aktivitet samt et fald af den sympatiske nerveaktivitet

Uanset om du drikker hydrogenrigt vand eller inhalerer molekylær hydrogen, så vil du få masser af kraftige antioxidanter, der vil kunne booste dit humør, hjælpe dig med at slappe af, lindre gener og optimere dit velvære.

Læs mere om, hvordan hydrogen kan afhjælpe fatigue her

Kilder:
Lee, Youn Sung, 2020: Immunity=Competitive Edge Hydrogen Inhalation Therapy: Powerful Antioxidant Agent Hydrogen Inhalation Therapy, Hue Light Co. Ltd; Translated ed. Edition (yderligere oversat til dansk af iWater)

Skriv et svar